Volleyball

Dårlig lørdag for Bedsted KFUM: Både herrerne og damerne tabte

Bedsted KFUM havde en hård lørdag i Aalborg, hvor både herrer og damer tabte 0-3

Damerne fra Bedsted KFUM led lørdag et nederlag ude mod Aalborg Volleyball. Arkivfoto: Lars Pauli
Damerne fra Bedsted KFUM led lørdag et nederlag ude mod Aalborg Volleyball. Arkivfoto: Lars Pauli

AALBORG: Det blev ikke det ønskede resultat for Bedsted KFUM’s damer lørdag, da på udebane mødte Aalborg Volleyball i 1. Division. Bedsted KFUM var godt med, men tabte alligevel kampen 0-3.

- Vi mødte et godtspillende Aalborg-hold i dag, og desværre rammer vi igen en mindre god kamp, siger Flemming West, der er træner for Bedsted KFUM.

Første sæt var forholdsvis tæt, hvor de to hold skiftedes til at tage føringen. De fulgtes ad til stillingen 23-23, men her var det hjemmeholdet, som var skarpest og vandt de to afgørende bolde.

Andet sæt var også tæt, og Bedsted var med til stillingen 20-19. Men herefter vandt Aalborg Volleyball fem bolde og dermed sættet.

- De var taktisk godt forberedte på os, og vi havde ikke redskaberne til at komme igen, siger Flemming West.

I tredje sæt havde hjemmeholdet overtaget, og Bedsted KFUM haltede efter. Det endte med en sætsejr på 25-17 til Aalborg Volleyball, der dermed vandt kampen 3-0.

- Vi var en smal trup afsted i dag, men vi skal steppe op til næste weekend, siger Flemming West.

Kampfakta:

Volleyball, 1. Division Damer

Aalborg Volleyball

Bedsted KFUM

Resultat: 3-0

Sætscore: 25-23, 25-19 og 25-17

Topholdet var for gode

Herrerne fra Bedsted KFUM var lørdag på en svær opgave i 1. Division, da de også ude mødte Aalborg Volleyball, som spiller med i toppen af rækken. Her tabte thyboerne 0-3.

- Jeg synes, vi var godt med de første 1.5 sæt, men vi mødte et hold, der var skarpere og bedre til at udnytte vores fejl, siger træner for Bedsted KFUM, Flemming West.

I første og andet sæt var Bedsted KFUM godt med, men i de afgørende situationer viste hjemmeholdet klassen og vandt sættene 25-19 og 25-16.

Til gengæld var Bedsted KFUM chanceløse i tredje sæt og kom bagud 2-13. Det endte med en sætsejr på 25-6 til Aalborg Volleyball.

- Vi tager de gode ting med fra kampen i dag og glemmer det sidste sæt, siger Flemming West.

Kampfakta:

Volleyball, 1. Division Herrer

Aalborg Volleyball

Bedsted KFUM

Resultat: 3-0

Sætscore: 25-19, 25-16 og 25-6

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden