Danmarks første klejnsmed med speciale i robotsvejsning

Peter Løth fra Tårs har fået svendebevis på EUC Nordvest i Thisted

EUC Nordvest i Thisted har uddannet Danmarks første klejnsmed med speciale i robotsvejsning. Arkivfoto: Diana Holm <i>Foto: Diana Holm</i>

EUC Nordvest i Thisted har uddannet Danmarks første klejnsmed med speciale i robotsvejsning. Arkivfoto: Diana Holm Foto: Diana Holm

THISTED-TÅRS:I 2019 kunne EUC Nordvest som den første skole i landet udbyde faget robotsvejsning. Nu, kun godt et år senere, har Peter Løth fra Tårs fået svendebevis fra skolen i Thisted og kan kalde sig Danmarks første klejnsmed med speciale i robotsvejsning.

Peter Løth, der oprindelig er uddannet murer, har hidtil arbejdet som ufaglært hos ØRUM-Smeden i Tårs. Mureruddannelsen og fem års erfaring fra metalindustrien gav en god portion merit, og derfor kunne han komme hurtigt igennem den uddannelse, der ellers er normeret til tre et halvt år, oplyser EUC Nordvest i en pressemeddelelse.

Peter Løth fortæller, at han helt klart var interesseret, da han hørte om den nye uddannelse. Udsigten til at skulle gå ned på lærlingeløn var dog uoverskuelig.

- Men da mit firma tilbød at supplere, så jeg kunne tage uddannelsen med fuld løn, slog jeg til med det samme, fortæller han - der sluttede uddannelsen af med et 10-tal.

EUC Nordvest har været primus motor for udviklingen af det nye speciale. Ifølge pressemeddelelsen er det sket efter en massiv efterspørgsel fra branchen og i samarbejde med virksomhederne Cimbria, Sjørring Maskinfabrik, Bramidan, Migatronic og Valk Welding.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden