Der brygges og brygges: Thisted Bryghus lancerer endnu en ny øl

For anden gang på få dage sender Thisted Bryghus en ny øl i handlen

Signatur IPA gør den fyldige let røgede Stenøl Strong Ale og den lyse venlige porseøl  Sweet  Gale selskab i en serie af signaturøl fra Thisted Bryghus.PR foto

Signatur IPA gør den fyldige let røgede Stenøl Strong Ale og den lyse venlige porseøl Sweet Gale selskab i en serie af signaturøl fra Thisted Bryghus.PR foto

THISTED:Thisted Bryghus har netop lancerede en ny India Pale Ale (IPA) på det danske marked. Det er den tredje øl i en den nye signaturserie, der så dagens lys for et år siden.

- Signatur IPA er en hyldest til de humlede og relativt bitre IPA’er, der er fremtrædende på den amerikanske vestkyst. Det er en øltype, der brygges tæt på de store humleproducenter i Yakima Valley, og som er karakteristisk ved, at humlebitterhed og humlearoma er langt vigtigere end fylde og smag fra malten, fortæller Brygmester Antoni Aagaard Madsen.

Den nye Signatur IPA har en solid bitterhed fra Centennial humle, og en grape/ananas/citrus aroma fra Citra og Mosaic humle.

- Signatur IPA er selvfølgelig ufiltreret for at bevare så meget at den fine humlearoma som muligt. Det er en øl, der passer godt til retter som Lasagne, gode burgere og asiatisk krydret mad, fortæller Antoni Aagaard Madsen.

Signatur IPA gør den fyldige let røgede Stenøl Strong Ale og den lyse venlige porseøl Sweet Gale selskab i en serie af signaturøl fra Thisted Bryghus, som kan købes overalt i landet.

Det er anden gang på få dage, at det lokale bryggeri lancerer en ny øl. Forleden præsenterede Thisted Bryghus Økologisk Øl Havre, der er en stout.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.