Derfor kom fortiden i Top10: Lokalt fund giver masser af ny viden

Fortiden havde været gemt, men var ikke helt glemt, for under krigen blev der gravet i en gruppe bronzealderhøje ved Hanstholm - det skete igen i sommeren 2022, hvor fortiden havde overraskelser til nutidens arkæologer

Allerede i sommeren 2022 konstaterede arkæolog Niels Algreen Møller, at der var gjort et enestående og usædvanligt fund. Nu er det kommet på Top 10-listen over sidste års mest opsigtsvækkende, arkæologiske fund.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Allerede i sommeren 2022 konstaterede arkæolog Niels Algreen Møller, at der var gjort et enestående og usædvanligt fund. Nu er det kommet på Top 10-listen over sidste års mest opsigtsvækkende, arkæologiske fund.  Arkivfoto: Bo Lehm

HANSTHOLM:Allerede i sommeren 2022, da arkæologer fra Museum Thy udgravede en gruppe gravhøje fra bronzealderen på et af de højeste punkter over nutidens Hanstholm, konstaterede arkæolog Niels Algreen Møller, at der var gjort så mange fund, at det vil tage flere år at få dem analyseret.

Da Nordjyske besøgte udgravningen, konstaterede Niels Algreen Møller også, at der var gjort "et enestående og usædvanligt fund" ved en af de seks overpløjede gravhøje.

Bemærkningen knyttede sig til en høj opført i to faser. I den ældste del af højen var den oprindelige cirkelrunde stensætning omkring højfoden intakt, og i den høj, der efterfølgende blev opført udenpå den oprindelige, blev der fundet flere begravelser.

Nu har andre end museets arkæologer fået øje for bronzealderfundene ved Hanstholm.

Da Slots- og Kulturstyrelsen i juledagene offentliggjorde sin Top-10 liste over sidste års mest opsigtsvækkende arkæologiske fund, var højgruppen ved Hanstholm på listen.

Den oprindelige stensætning, der omkransede foden af en af gravhøjene stod helt, som da bronzealderfolket lagde de sidste hvide kalksten på plads. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Den oprindelige stensætning, der omkransede foden af en af gravhøjene stod helt, som da bronzealderfolket lagde de sidste hvide kalksten på plads. Arkivfoto: Bo Lehm

Dels var det første gang, Museum Thy havde udgravet en komplet højgruppe og dermed fået mulighed for at følge udviklingen af en gravplads over flere århundreder, fra 1500 f.kr til 900 f.kr, dels viste det sig, at selv om de seks gravhøje blev opført i tre tempi, blev der stadig foretaget nye begravelser i de ældste høje - selv om der blev føjet nye til. 

Fundet er gjort på en mark nord for for Hvedemarken. Her skal være plads til nutidigt byggeri og så må fortiden vige.  <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Fundet er gjort på en mark nord for for Hvedemarken. Her skal være plads til nutidigt byggeri og så må fortiden vige.  Arkivfoto: Bo Lehm

Arkæologerne udgravede hele 16 grave i de seks høje. Der er fundet rige gravgaver, som kaster nyt lys over bronzealderens levevis, over datidens samfund, udviklingen af gravskikke og de skiftende forbindelser, områdets beboere havde med deres omverden. Samtidig fortæller fundene om et bronzealdersamfund, som udviklede sig gennem århundrederne.

Udgravningen skete for at sikre sporene fra fortiden for eftertiden. Arealet, hvor arkæologerne gravede, lå hen som en mark nord for Hvedemarken. Her skal der være plads til nutidig bebyggelse.

I øvrigt var det ikke første gang, arkæologer havde gravet i området. Det skete også i 1943, da Nationalmuseet undersøgte nogle spor af oldtiden, der var kommet frem, da tyskerne støbte bunkers og gravede kabelgrave.

Nordjyske har forsøgt at træffe Niels Algreen Møller for en kommentar til placeringen på Top-10-listen, som også omfatter et fund fra middelalderens Nibe, hvor Nordjyske Museer har fundet resterne af 11 sildefiskerhytter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden