Derfor ser lokal brugs lyst på fremtiden: Strøm og varme laver vi da selv
En målrettet satsning på selv at producere mest muligt af den strøm, der bruges i forretningen og udnytte overskudsvarmen fra køle- og fryseanlæggene til rumopvarmning og varmt vand er med til at understøtte økonomien i Dagli' Brugsen i Frøstrup

Uddeler Michael Lassen, Dagli Brugsen i Frøstrup, er på den grønne gren. Forretningen er tæt på at være selvforsynende med el og varme. Foto: Bo Lehm
FRØSTRUP:Mens dagligvareforretninger i mange mindre bysamfund kæmper en daglig kamp for deres overlevelse, ser man anderledes lyst på fremtiden for Dagli' Brugsen i Frøstrup. Det skyldes ikke bare en loyal kundegruppe, men i høj grad også at forretningen tidligt begyndte at tænke i grønne løsninger for at sikre sig billig strøm og varme.
- Vi begyndte at tænke i bæredygtighed, før vi blev ramt på pengepungen, siger uddeler Michael Lassen med tanke for, at han sammen med bestyrelsen i den selvstændige brugs tidligt så muligheder i alternative løsninger for at reducere udgifterne til strøm og varme.
I efteråret 2020 begyndte et nyt, 50 kW-solcelleanlæg på taget over butikken at levere strøm. Det virker så godt, at det nu er besluttet at udbygge anlægget med yderligere 18 kW, og nu er næste skridt i arbejdet for at gøre forretningen mest mulig selvforsynende med elektricitet og varme at nyttiggøre varmen fra forretningens køle og fryseanlæg.
- Jeg er ret sikker på, at de tiltag, vi har taget, er med til at sikre fremtiden for dagligvareforretningen i Frøstrup, siger Morten Thomsen, formand for bestyrelsen i Dagli' Brugsen, Frøstrup.
- Vi har årlige overskud i størrelsen fra 60.000 til 4-500.000 kroner, men uden solcelleanlægget og strømmen fra det havde 2022 været et år med underskud, siger Morten Thomsen, som har aftalt med Coop Danmark, at butikkens erfaringer med at finde egne energiløsninger kan deles med andre.
Blandt erfaringerne er også, hvordan en dagligvareforretning kan gøre sig fri af sin tilslutning til fjernvarme.

Overskudsvarmen fra butikkens køle- og fryseanlæg er hidtil kun kommet fuglene til gavn - fremover skal varmen bruges til rumopvarmning og varmt vand. Foto: Bo Lehm
Allerede i 2017 gjorde brugsen sig tanker om, hvordan overskudsvarmen fra køle- og fryseanlægget kunne udnyttes. Dengang var den nærliggende løsning at investere i en varmeveksler og levere overskudsvarmen til fjernvarmeværket.
- Det viste sig at være for dyrt - og vi fik ikke noget ud af det. Derfor gik vi videre med at undersøge mulighederne for at slippe fri af fjernvarmeforsyningen, så vi for alvor blev selvforsynende med el og varme, siger Morten Thomsen.
Forretningen har nu fået lov til at slippe sin forbindelse til fjernvarmeværket og arbejder nu videre med at opfylde målet om at være selvforsynende med el og varme.

Oprindelig var det tanken, at varmeveksleren skulle gøre det muligt at levere forretningens overskudsvarme til fjernvarmenettet, fortæller Michael Lassen. Det var ikke muligt, men nu skal overskudsvarmen udnyttes i forretningens eget system. Foto: Bo Lehm
- Varmeveksleren har vi, og den gør det muligt at bruge overskudsvarmen fra køle- og fryseanlægget til at lave varmt vand til opvarmning. Det skal opbevares i en buffertank, så vi hele tiden har varmt vand til rådighed, siger Morten Thomsen og tilføjer, at systemet kan udbygges yderligere med en varmepumpe. Og strømmen til at drive de forskellige installationer, den leveres af solcelleanlægget på forretningens tag.
Brugsens grønne omstilling koster penge. Solcelleanlægget på taget kostede 350.000 kroner, hvoraf de 158.000 kroner kom i form af LAG-støtte.
- Nu kommer der en ny LAG-pulje til grøn omstilling. Den vil vi søge om penge til at arbejde videre med varmeprojektet. Og får vi ikke støtte, har vi selv økonomi til at realisere projektet, siger Morten Thomsen.
For i sidste ende handler det også om økonomi, siger uddeler Michael Lassen. Et blik på forretningens elregning viser hvorfor.

Michael Lassen tjekker, hvor meget strøm solcelleanlægget producerer. På en skærm i forretningen kan kunderne også følge med. Foto: Bo Lehm
- Vi har et årligt elforbrug på omkring 170.000 kW. Vi skal købe de 90.000 kW, resten laver vi selv, og så er der faktisk perioder, hvor vi ikke selv bruger al den strøm, solcellerne producerer. Den sælger vi, og det tjente vi 40.000 kroner på sidste år, forklarer Michael Lassen.
I det daglige er det ikke bare ham, der kan følge med i, hvor meget strøm solcelleanlægget producerer. Det kan kunderne også, for forretningens elproduktion kan aflæses direkte på en skærm i butikken.
- Lige nu er krigen i Ukraine med til at få mange til at tænke i andre baner. Også når det gælder energi. Vi begyndte tidligere, da vi for fem år siden undersøgte muligheden af at levere overskudsvarme til fjernvarmen. Det lykkes ikke, men da vi fik solcellerne, tog det for alvor fart, siger Michal Lasen, som ser frem til den dag forretningen ser den fulde synergieffekt af sine energisatsninger.
Det sker, når den selvproducerede strøm både dækker mest muligt at brugsens eget elforbrug - herunder også strømmen, der skal bruges til at lave overskudsvarmen fra køle- og fryseanlægget om, så den kan bruges til opvarmning og varmt vand.

Solcelleanlægget på taget er på 50 kW, nu bliver det udbygget med yderligere 18 kW. Foto: Bo Lehm
- Vores mål er at være selvforsynende med varme, siger Morten Thomsen og tilføjer, at brugsen også ser på andre muligheder for at tjene penge på andet end salg af dagligvarer.
- Vi har et dobbeltprojekt, som knytter sig til den gamle uddelerbolig. Halvdelen af den er i dag lavet til flaskehal. Nu er det planen at indrette den anden halvdel til turistovernatning som Air B&B. Her er der en LAG-kobling, for det er nemlig muligt at søge tilskud både til at bygge om til turistformål og til vores varmeprojekt. Vi vil gerne slå flere fluer med samme smæk. Især hvis det kan være med til at skabe de ekstra indtægter, som også er vigtige, hvis vi fortsat skal bevare vores dagligvarebutik, siger Morten Thomsen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.