Det er forår - corona eller ej: Storken er set i Nordjylland
Et sikkert forårstegn er landet i den nordvestjyske muld
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:54
THY: Mens hele landet ligger stille på grund af coronakrisen, så ser det anderledes ud i naturen. De seneste dage har budt på forårssol i lange baner, og nu er et af de sikre tegn på forår også dukket op: Storken.
Onsdag formiddag klokken 9.30 blev der nemlig set en stork i Frøstrup i Thy.
Om den enlige stork er kommet for at blive sommeren over, er endnu for tidligt at sige, men beviset på, at vi går mod sommer er i hvert fald til stede.
Det er ofte sidst i marts, at vi ser de første storke komme til landet efter at have været på vinterophold sydpå, men nogle år er storke set så tidligt som midt i februar på disse breddegrader.