Detailhandel

- Det er nu, Thy skal handle med hjertet

Handelschefen opfordrer til at købe julegaverne lokalt - det handler om liv og død for butikkerne

- Hvis man ikke ønsker at handle i butikkerne, som situationen er lige nu, bør man gemme pengene og bruge dem lokalt, når restriktionerne lettes. At alle lægger deres handel lokalt og ikke i på nettet, siger handelschef Michael Vendelbo, Thy Detailforum. Arkivfoto: Diana Holm
- Hvis man ikke ønsker at handle i butikkerne, som situationen er lige nu, bør man gemme pengene og bruge dem lokalt, når restriktionerne lettes. At alle lægger deres handel lokalt og ikke i på nettet, siger handelschef Michael Vendelbo, Thy Detailforum. Arkivfoto: Diana Holm

THY/HANNÆS: Handelslivet i hele Thy bliver endnu en gang ramt af covid-19.

Første gang lige inden sommersæsonen, der blev reddet på målstreget. Nu sker det igen - lige op til julehandlen.

Det får handelschef Michael Vendelbo fra Thy Detailforum på banen med en opfordring til forbrugerne.

- Det kan godt ske, at man finder et godt tilbud på en udenlandsk webshop, men så er der stor sandsynlighed for, at webshoppen ikke betaler skat i Danmark og dermed ikke bidrager til vores fællesskab. De støtter ikke det lokale foreningsliv, de giver ikke liv i hverdagen, de holder ikke sommermusik, de giver ikke en personlig betjening og god service. Kort fortalt alt det vi sætter pris på med hjertet. Det der gør, at man elsker sin by - det der gør, at vi elsker Thy. Det er at handle med hjertet, siger Michael Vendelbo.

Han lægger ikke skjul på, at situationen er alvorlig for de lokale butikker.

- For nogle handler det her helt sikkert og liv og død, hvis først Black Friday - og ikke mindst julehandlen - falder på gulvet, lyder det fra Handelschef Michael Vendelbo.

Derfor har han en klokkeklar opfordring til kunderne.

- Hvis man ikke ønsker at handle i butikkerne, som situationen er lige nu, bør man gemme pengene og bruge dem lokalt, når restriktionerne lettes. At alle lægger deres handel lokalt og ikke i på nettet, siger Michael Vendelbo.

De handlende i Thy har - under udbruddene i foråret og perioden henover sommeren - lavet en lang række tiltag, der har mere end opfyldt myndighedernes krav.

- Det gør vi fortsat og det bliver vi ved med. Hvis vi handler med hjertet og står sammen, kan vi få bugt med pandemien. Hvis vi også handler med hjertet, når vi skal købe julegaver og daglige fornødenheder, har vi også et blomstrende butiksliv efter pandemien, siger Michael Vendelbo.

Handelschefen understreger, at alle butikker har åbent som normalt, og at man selvfølgeligt overholder samtlige anvisninger fra myndighederne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden