Søvnbesvær

Det går skidt for den mentale sundhed i Thy

Søvnkurser har succes, for både Thisted Kommune og borgere vil have vendt bøtten

Eva-Maria Schirmer er sundhedskonsulent og står for sov-godt ?kurserne.Arkivfoto: Peter Mørk
Eva-Maria Schirmer er sundhedskonsulent og står for sov-godt ?kurserne.Arkivfoto: Peter Mørk

THISTED: Siden sommer har Thisted Kommune afprøvet to sundhedstilbud; Medi-yoga og Lær at sove godt igen. Med ret stor succes.

- På kurset ’Lær at sove godt igen’ har vi haft 43 deltagere,og det er rigtig godt. Evalueringer har sidenhen vist sig, at det også er noget, der virker, siger Ida Pedersen (S), formand for social- og sundhedsudvalget i Thisted Kommune, og fortsætter:

- Søvn og stress påvirker i den grad vores livskvalitet, og det rammer os også rent sygdomsmæssigt, siger Ida Pedersen.

Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed. Dette skyldes en større viden om betydningen af dårlig mental sundhed, men samtidig også en stigning i forekomsten. Den stigende opmærksomhed på mental sundhed er ligeledes synlig i Sundhedsaftalen for Region Nordjylland. Her er mental sundhed et af fem politiske pejlemærker, sundhedsvæsnets aktører har forpligtet sig til at arbejde med.

I Thisted Kommune er dårlig mental sundhed også en udfordring. Det fremgår af kommunens sundhedsprofil fra 2017, som viser en stigning i dårlig mental sundhed siden samme undersøgelse i 2013. Særligt er der sket en stigning blandt kommunens kvinder, hvor flere end tidligere har udtrykt, at de har dårlig mental sundhed.

Sundheds- og ældreafdelingen etablerede derfor et søvntilbud og et stressforebyggelsestilbud, da der er en stor sammenhæng mellem søvn og stress.

Medi-Yoga er en medicinsk yogaform, som kombinerer den traditionelle yoga med vestlig medicinsk tænkning. Forløbet består af ni undervisningsseancer, hvor ti deltagere gennem enkle krops- og åndedrætsøvelser, afspænding og meditation hjælpes et til at håndtere deres symptomer på stress.

’Lær at sove godt igen’ er et gruppeforløb, som består af tre undervisningsgange med en efterfølgende individuel opfølgning. Undervisningen indeholder vejledning og afspændingsøvelser, som giver deltagerne en række redskaber til at forbedre deres søvn.

- Vores sundhedskonsulent Eva-Maria Schirmer har haft mange på søvnkurser, og der har også været bud efter hende fra vores egne institutioner, siger Ida Pedersen, som gerne ser, at projekterne fortsætter.

- De giver deltagerne nogle gode redskaber til at komme videre. Og så hjælper det jo også at tale om det, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden