Dømt for at sætte ild til slikbutik: Nu er dommen skærpet
Ung mand, der er dømt for at have forårsaget eksplosion i Thy Slik, er nu udvist for bestandigt
Opdateret 17. maj 2022 kl. 12:07
THISTED: Kort efter midnat 2. maj sidste år blev Thisted rystet af en voldsom eksplosion, der raserede slikbutikken Thy Slik i Storegade.
28. oktober 2019 blev den tidligere ejer af slikbutikken, Youssef Hussein, ved Retten i Holstebro idømt to års fængsel og udvisning med indrejseforbud i 12 år.
Det var en enig domsmandsret, der kendte ham skyldig i brandstiftelse. Foruden fængselsstraf og udvisning bestemte retten, at han skal betale sagens omkostninger og erstatning på mere end fire millioner kroner.
Den unge mand valgte selv at anke til landsretten. I går faldt der dom ved Vestre Landsret, og det var en skærpelse af byrettens dom.
- Nu har han fået to og et halvt års fængsel og udvisning for bestandigt, oplyser politikommissær Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.
Eksplosionen og den efterfølgende brand medførte voldsomme skader på bygningen og satte flere alarmer i nabobutikker i gang. Alle butikkens vinduer blev blæst ud, og en stor del af taget styrtede sammen. Butikkens inventar, blandt andet en kummefryser, lå spredt ud over gaden.
I forbindelse med eksplosionen og branden kom den dengang 20-årige mand selv lettere til skade.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.