Drama i ny Kandisfilm: Bandets musik reddede Renés liv
Den nye film "Kandis for livet" om fans af det Thybaserede band indeholder dramatiske fortællinger
Opdateret 16. maj 2022 kl. 14:04
THISTED: Når den nye film - "Kandis for livet" - får gallapremiere onsdag aften i Thisted - i øvrigt startende med en Kandiskoncert på torvet i Thisted - så bliver det en film, der afslører, at nogle af de mest trofaste fans har et nærmest terapeutisk forhold til det Thybaserede bands musik.
Det gælder ikke mindst René, der optræder i filmen. René er på et tidspunkt så langt ude, at han har sat sig ind i sin bil, koblet en slange til udstødningsrøret og er ved at begå selvmord, da en sang fra Kandis får ham til at opgive sit selvmord og komme videre med sit liv.
Det fortalte instruktør bag filmen nordjyske Jesper Dalgaard og bandets forsanger Johnny Hansen i et interview på med Niels Skovmand, morgenvært på Radio Nordjyske, onsdag morgen.
Udover Renés historie om sit afbrudte selvmordsforsøg har filmen også et tilbageblik på Johnny Hansens egen tragedie for 13 år siden, hvor hans daværende kone begik selvmord.
Du kan høre hele Niels Skovmands interview med Kandisforsanger og bandleder Johnny Hansen og filminstruktør Jesper Dalgaard herunder:
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.