Frøstrup

Drama på nordjysk festival: Hurtig indsats reddede et liv

Kvindelig deltager overlevede, efter hun fik førstehjælp

Thy Event & Naturcenter er i år ramme om Jammerbugt Harmonika Træf.
Thy Event & Naturcenter er i år ramme om Jammerbugt Harmonika Træf. Arkivfoto

Opdateret kl. 18:52

BJERGET: Lokale akuthjælpere var hurtigt fremme og kunne yde førstehjælp, da en kvindelig deltager i Jammerbugt Harmonika Træf onsdag mistede bevidstheden. Det skete på Thy Event & Naturcenter på Bjerget ved Frøstrup, der er ramme om harmonikatræffet.

Der blev selvfølgelig ringet 112, da kvinden faldt om, og rekvireret både akutbil og ambulance. Men medlemmer af Akuthjælperne, som det lokale korps af frivillige kaldes i Frøstrup-området, var først fremme, og deres indsats var måske afgørende for, at kvinden overlevede.

Hun er nu indlagt på sygehuset i Aalborg og er i bedring, fortæller Niels Christian Sørensen, formand for foreningen Nordvestjyske Harmonikavenner, der arrangerer Jammerbugt Harmonika Træf, som trods navnet altså i år holdes uden for Jammerbugt Kommune.

Over 300 deltager i træffet, der varer fra onsdag til søndag i denne uge. 

Havde lånt hjertestarter

Arrangørerne havde gjort brug af et tilbud fra GF Forsikrings om at låne en hjertestarter til harmonikatræffet. Da kvinden faldt om, blev hjertestarteren fundet frem og elektroderne sat på brystet af hende. Kvinden kom dog til bevidsthed, inden hjertestarteren nåede at komme i brug, fortæller Niels Christian Sørensen.

Hjertestarteren måler hjerterytmen, og en stemme guider hjælperne igennem processen med klare anvisninger og kan støde, hvis det bliver nødvendigt, fortæller Lasse Rytter Leander, der er afdelingschef for GF Skive, Thy og Mors.

- Jeg vil gerne rose foreningen og de frivillige rigtig meget for at tage ansvar og være så handlekraftige i situationen, som de har været. De har været med til at redde liv, siger Lasse Rytter Leander.

GF har siden maj i år udlånt hjertestartere til både private fester og offentlige begivenheder. Og tilbuddet er ikke begrænset til GF's medlemmer. Fra de tre GF-kontorer i Thy, Mors og Skive har man indtil nu udlånt hjertestartere 12 gange. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden