Dyr overraskelse: Politikere sluger uventet ekstraudgift
Det kan blive dyrt at rode i gamle konstruktioner - tag over Thyhallens foyer kan ikke genbruges i det nye Center for Sundhed - det er fejlkonstrueret og skal udskiftes
Opdateret kl. 18:11
THISTED: En uforudset ekstraudgift på 10,2 millioner kroner kan normalt føre til mere end en politisk kommentar, inden det besluttes, hvordan den skal betales.
Men havde nogen på forhånd troet, at det ville udløse stor politisk diskussion inden kommunalbestyrelsen tog stilling til at tage 10,2 millioner kroner til at betale for at skifte taget over Thyhallens foyer, så tog de fejl.
Uden kommentarer sagde kommunalbestyrelen ja til at tage pengene i kommunekassen og bekræftede dermed, hvad borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) tidligere har sagt om til Nordjyske om sagen.
- Der er ingen vej uden om, sagde borgmesteren om det, han betegnede som en træls overraskelse.
Taget over foyeren skulle efter de oprindelige planer være "genbrugt" i anden etape af arbejdet med at renovere og ombygge hallen. Det viste sig imidlertid, at det var fejlkonstrueret, og så var der ingen andre løsninger end at skifte det ud. En mindre del af de 10,2 millioner kroner skal bruges til en facaderenovering på Thy Hallen.
Den samlede pris for renovering og ombygning af Thyhallen løber op i godt 100 mio. kroner. Arbejdet udføres i to etaper, den første var indretning af en multihal samt en ombygning og udvidelse af centerhallen, den anden etape er det nye Center for Sundhed.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.