Efter to års Thy Cup-pause: Igen knald på i Thyhallen
Over 2000 unge håndboldspillere fra hele landet mødes til tre dages Thy Cup

Unge håndboldspillere fra hele landet mødes i disse dage til Thy Cup. Foto: Bo Lehm
THISTED:Tre dage. Over 2000 unge håndboldspillere, fordelt på cirka 178 hold. Som skal spille i alt 570 kampe.

De første af 570 kampe blev afviklet tirsdag eftermiddag. Foto: Bo Lehm
Der er nok at hold styr på, når et af landets store håndboldstævner for børn og unge skal afvikles. Og hvis vi lige skal tage et par tal mere, så er det Thy Cup nummer nogle og 40, der tirsdag eftermiddag åbnede i Thyhallen.
Men til gengæld er stævnet det første efter to års coronapause. Og det første efter at Thyhallen er blevet udvidet med blandt andet endnu en håndboldhal i fuld størrelse.

Steen Stoltenberg, også kendt som Mr. Thy Cup, styrer slagets gang fra skyttecentret i Thyhallen, der i år fungerer som stævnekontor. Foto: Bo Lehm
Halkomplekset i Thisted er dog stadig en stor byggeplads med den igangværende ombygning af hellen foyerområde til et nyt sundhedscenter. I stedet har Thy Cup måttet indrette stævnekontor i skyttecentret, mens den nye springhal er blevet ramme om stævnets cafeteria.

- I stedet for bare at sidde derhjemme og kede os, så er det dejligt at spille håndbold, siger Ida, (nummer to fra højre), her sammen med kammerater fra U9-holdet på friskolen Guldminen i Ikast, der er med til Thy Cup for første gang. Bagerst holdets lærer og leder, Anne Møller. Foto: Bo Lehm
- Det er jo lidt svært at finde rundt, så der har været knald på i dag. Men g tror, at folk finder ud af det efterhånden, siger Steen Stoltenberg, der - lige siden starten i 1978 - har stået i spidsen for Thy Cup.
Spillerne kommer fra stort set hele landet, plus nogle fra Nordtyskand og Norge. To hold U17-pigrer fra Roskilde Håndbold er nogle af dem, der har rejst rigtig langt.
Det er en meget lang tur. Seks timer, har de kørt i bus for at få lov til at dyrke deres håndboldinteresse i den anden ende af landet.

- VI har rejst langt. Men det er meget hyggeligt, fortæller tre U17-spillere fra Roskilde, Caroline Rasmussen, Freja Hjortgaard og Nicoline Hansen. Foto: Bo Lehm
- Men jeg synes det er meget hyggeligt, siger en af spillerne, Caroline Rasmussen.
- Ja, og vi får jo også meget ud af det socialt. Og så er det også vigtigt at komme i gang igen efter julen, tilføjer Nicoline Hansen.
Til gengæld har de større chancer for at vinde:
- Ja, vi regner da med at vinde, siger Freja Hjortgaard.
Ud over i Thyhallen bliver der spillet i idrætshaller i hele Thy - plus en enkelt på Mors.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.