EM i wakeboard: En fest med alt på et bræt

Helt som forventet har de danske deltagere i EM i wakeboard mødt hård modstand i dyst med atleter fra 16 andre nationer, men herhjemme er sporten stadig ny og efter en uges konkurrencer er alle godt tilfredse og det skorter ikke på ros til Thy Cablepark for arrangementet

De britiske holdkaptajner Keiran Owen, tv., og Dale Crosley, læser banen og giver de sidste gode råd til en af de yngre deltagere på holdet inden han skulle på banen fredag formiddag. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

De britiske holdkaptajner Keiran Owen, tv., og Dale Crosley, læser banen og giver de sidste gode råd til en af de yngre deltagere på holdet inden han skulle på banen fredag formiddag. Foto: Jens Fogh-Andersen

THISTED:For nogle uger siden sikrede 12-årige Maxwell Dahl sig en DM-titel i wakebord for U14-drenge og hans et år ældre kammerat Axel Dyrholm Bendixen blev nummer to i klassen. Nu er begge gutter tilbage i Thy Cablepark - denne gang som en del af det danske hold, der siden søndag har forsøgt at bide skeer med de bedste wakeboardere fra 16 andre europæiske nationer, som deltager i konkurrencen.

På forhånd var de danske deltagere ikke spået mange chancer for at gøre sig gældende i kampen om placeringer, og på EM-stævnets næstsidste dag, fredag, viste det sig at holde stik. Måske fordi flere af holdene fra andre europæiske deltagerlande var taget til cableparken i Thisted Bredning med et helt anderledes sportsligt set up i ryggen - og med den fordel det giver at dyrke en sport, som i deres hjemlande har betydelig flere år på bagen end i Danmark.

Farmor er hjælper

Godt 200 wakeboardere fra 17 nationer har i en uge været samlet til EM-dyst i Thy Cablepark, hvor de danske deltagere helt som forventet er oppe mod konkurrenter med et langt mere professionelt set up i ryggen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Godt 200 wakeboardere fra 17 nationer har i en uge været samlet til EM-dyst i Thy Cablepark, hvor de danske deltagere helt som forventet er oppe mod konkurrenter med et langt mere professionelt set up i ryggen. Foto: Henrik Bo

Den nyslåede danske U14-mester er taget til EM med sin farmor, Susanne Dahl, som nærmeste hjælper. Anderledes er det på det engelske hold, hvor Maxwells jævnaldrende i lighed med de øvrige wakeboardere på holdet får støtte af to holdkaptajner, hvoraf den ene også er professionel wakeboarder med årelang trænererfaring.

- Jeg er en slags medhjælpende farmor. Jeg sørger for mad og støtter, hvor jeg kan, men eller blander jeg mig ikke, siger Susanne Dahl, som uden den store indsigt i den sportslige del af konkurrencerne konstaterer, at også hun kan se, at de danske deltagere mangler et eller andet i forhold til de øvrige konkurrenter.

Susanne Dahl er til EM som "medhjælpende farmor" for sit 12-årige barnebarn Maxwell. En af opgaverne er at filme præstationerne på vandet. Maxwell vandt for få uger siden DM for U14-drenge, men ved nu, at de udenlandske wakeboardere er temmelig skrappe konkurrenter. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

Susanne Dahl er til EM som "medhjælpende farmor" for sit 12-årige barnebarn Maxwell. En af opgaverne er at filme præstationerne på vandet. Maxwell vandt for få uger siden DM for U14-drenge, men ved nu, at de udenlandske wakeboardere er temmelig skrappe konkurrenter. Foto: Jens Fogh-Andersen

- Jeg bruger tre ekstra feriedage på det her - og de er givet godt ud. Det er en god oplevelse og en fantastisk cablepark tæt på stor natur. Og så er det vel en blanding af sport, leg og hygge, siger Susanne Dahl.

Træner selv

Maxwell og hans kammerater træner i en cablepark på Amager. 

- Vi træner, når vi har lyst og øver selv. Og så bruger vi hinanden og de voksne til at lære mere af, men vi vidste, det her blev svært. Og så skulle vi også vænne os til, at banen her kører den anden vej rundt end den derhjemme, fortæller 13-årige Axel Dyrholm Bendixen.

Han tilføjer, at EM-konkurrencen er en fin anledning til at lære mere og blive inspireret af nogen, der er bedre end en selv. 

Det kunne være af deltagerne på det britiske EM-hold. Det tæller 23 deltagere, plukket ud af en trup på mere end 30, der er til rådighed når holdkaptajnerne Kieran Owen og Dale Crosley sætter deres hold, hvor Kieran Owen også er træner.

20 års international erfaring

De britiske holdkaptajner Dale Crosley, tv., og Keiran Owen, der også er træner, følger konkurrencerne på vandet og lægger taktik for, hvordan deres hold kan tackle banen og dens udfordringer bedst muligt. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

De britiske holdkaptajner Dale Crosley, tv., og Keiran Owen, der også er træner, følger konkurrencerne på vandet og lægger taktik for, hvordan deres hold kan tackle banen og dens udfordringer bedst muligt. Foto: Jens Fogh-Andersen

- Vi har tæt ved 20 års international erfaring, så vi ved noget om, hvordan vi sætter holdet op til konkurrence, læser en bane og laver øvelserne uden at risikere for meget, siger Keiran Owen, som kan koncentrere sig om træningen, mens Dale Crosley tager sig af "alt det andet", herunder også forudse alle overraskelser, som kan påvirke præstationerne på vandet.

- Sammenlignet med et hold som vores, er danskerne her for at lære, hvad de skal gøre i en konkurrence som denne. Den enkelte wakeboarder er i forhold til deltagerne på vores hold meget overladt til sig selv og sine egne beslutninger - og jeg har da ind imellem tænkt, at vi burde hjælpe dem lidt, siger Dale Crosley og tilføjer, at wakeboard er en ny sport i Danmark i modsætning til i andre europæiske landet.

De enkelte holds deltagere er også hinanden tilskuere - her er det Eve Smith-Lange, tv. og India Lauerack fra det britiske hold, der følger fredag formiddags konkurrencer som tilskuere. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

De enkelte holds deltagere er også hinanden tilskuere - her er det Eve Smith-Lange, tv. og India Lauerack fra det britiske hold, der følger fredag formiddags konkurrencer som tilskuere. Foto: Jens Fogh-Andersen

- I Storbritannien har vi ni cableparker, i Tyskland har de mere end 50 - og sådan er det mange andre steder. Thy Cablepark er et godt anlæg, det er nyt, men det har nogle potentialer, konstaterer de britiske holdkaptajner med ros til cableparken for det arbejde, der er gjort for at sikre, at alt fungerer.

Fungerer supergodt

Både eventen og anlægget har fungeret supergodt, siger Martin Kondrup Knudsen. <i>Foto: Jens Fogh-Andersen</i>

Både eventen og anlægget har fungeret supergodt, siger Martin Kondrup Knudsen. Foto: Jens Fogh-Andersen

Martin Kondrup Knudsen er som medlem af bestyrelsen for Thy Cablepark en af de fire, der har været med til at sikre, at rammerne omkring EM har fungeret.

- Både eventen og anlægget har fungeret supergodt. Det er vores anden sæson med et full-size anlæg, men det har levet op til forventningerne, siger Martin Kondrup Knudsen og tilføjer, at hans forventninger til konkurrencerne på vandet  er opfyldt.

- De udenlandske deltagere er vanvittigt dygtige, men wakeboard er også en stor sport i udlandet, siger han.

De mange praktiske opgaver under et ugelange stævne er løst med hjælp fra en gruppe FGU-elever og to andre hjælpere på fuldtid.

- Og så har vi også fået god hjælp af vores koner og børn og mange andre, siger Martin Kondrup Knudsen og tilføjer, at de fire i cableparkens bestyrelse  på skift har været "den voksne, der skal være tilstede hele tiden". For uanset planlægning, opstår der uforudsete situationer, som når netforbindelsen til stævnets officials går ned. Det skal også lige klares.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ansat krænkede elever på skole: Her er dommen
Luk