En butikstyv stoppet - en anden tog flugten
To mænd forsøgte at stjæle for knap 1900 kr. i Harald Nyborg i Thisted
Opdateret kl. 18:56
THISTED: To butikstyve forsøgte onsdag aften at stikke af med varer for i alt knap 1900 kr. fra Harald Nyborg på Østerbakken i Thisted.
Men den ene blev tilbageholdt af personalet i butikken, indtil politiet nåede frem, mens en anden mand tog flugten på knallert. Sidstnævnte blev dog stoppet kort efter.
Da politiet ved 18-tiden var i gang med at anholde den førstnævnte, en 36-årig mand fra Thisted, gjorde en ansat i forretningen opmærksom på, at den formodede medgerningsmand ventede i nærheden på en knallert.
Da politiet råbte ham an, kørte han dog væk, men blev stoppet kort efter.
Den pågældende, en 27-årig mand ligeledes fra Thisted, sigtes desuden for at køre knallert under påvirkning af euforiserende stoffer, og for at have ændret knallerten, så den kunne køre hurtigere end tilladt.
Desuden sigtes han for ikke at have efterkommet politiets anvisninger, oplyser vicepolitiinspektør Allan Laustsen fra lokalpolitiet i Thisted.
Den 36-årige sigtes også for at være i besiddelse af 1,3 gram hash.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.