En anderledes præst for en anderledes menighed
Søren Krogh har skiftet den pastelfarvede himmel over København ud med de skarpe kontraster i Vestervig og Agger. Han vil have kirken og klimaet til at spille sammen, og så tager han i stiv arm, at hans privatliv kan blive en knast for dele af menigheden
Opdateret kl. 15:37
SYDTHY: - Hvis jeg overhovedet skulle være præst, skulle det være på den her spilleplade. I det spektrum, der er mellem Thys mægtige domkirke i Vestervig og C. F. Hansens beskedne andagtskirke i Agger. Og med de mennesker, som lever her og har hver deres tradition for, hvad en kirke er. Det bliver utroligt spændende!
Søren Krogh tænder et smil i de levende øjne. Det er nu, hans 58-årige liv tager en drejning, han ikke selv ville have drømt om for blot få år siden. Søndag indsættes Søren Krogh som sognepræst i Vestervig og Agger sogne. Det er ikke ukendt land for den oprindelige vestjyde, født i Strellev ved Ølgod, idet han har sommerhus i Lyngby lidt længere nordpå i Thy.
- Her er jeg kommet, siden jeg var teenager. En af mine bedste venners forældre havde et sommerhus i Lyngby, og jeg holdt alle ferier derude. Så da den sjældne mulighed for selv at købe et hus i Lyngby dukkede op, slog jeg til, fortæller han.
Alsidig baggrund
Teologistudiet havde han fuldført fra Aarhus Universitet tilbage i 1999, men sideløbende og efterfølgende havde Søren Krogh taget en rækker kurser og tillægsuddannelser i journalistik, som projektleder, i offentlig forvaltning, erhvervspsykologi, nationbranding og klima med flere. Det havde jobmæssigt ført ham ind i centraladministrationen.
- Jeg havde Danmarks sjoveste arbejde. Jeg var chef for vores internationale kulturudveksling, som er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Kulturministeriet om Danmarks udveksling af kultur med andre lande på politisk niveau. Når der skulle udveksles med eksempelvis Japan eller Hendes Majestæt skulle på udgående statsbesøg i Italien, var det vores tjans at sørge for at få et kulturben med sammen med erhvervsdelen. Jeg har rejst over hele verden som led i stillingen, og det har været vildt spændende, men der kommer et tidspunkt, hvor man begynder at gøre tingene med venstre hånd, fordi man bare kan dem, siger Søren Krogh.
Det fik ham sporet ind på at gøre aktivt brug af uddannelsen som teolog. Han besluttede at tage den halvårige uddannelse på pastoralseminariet, som giver adgang til Folkekirkens prædikestole. Men Søren Krogh ville ikke være præst for enhver pris, og han havde et ganske bestemt embede i tankerne.
- Jeg ville til Vestervig-Agger, så jeg tog kontakt til de to menighedsrådsformænd, som er Connie Høy i Vestervig og på det tidspunkt Bente Bang i Agger. Jeg lagde kortene på bordet og sagde: I skal vide, at Lars følger med, hvis jeg får stillingen, og hvis det er et problem, skal I sige det nu, for så har jeg stadig mit gode arbejde at falde tilbage på, siger Søren Krogh.
Mange veje til troen
Men det var ikke et problem for de to formænd eller de øvrige menighedsrådsmedlemmer, at den potentielle ansøger er homoseksuel og gift med en mand. Og det er det heller ikke i samfundet anno 2023 generelt, men Folkekirken har en særstatus. Her har den siddende kirkeminister ikke villet ophæve en undtagelsesbestemmelse fra loven om ligebehandling af mænd og kvinder. Desuden har et menighedsråd fortsat lov til at foretrække en ansøger til en præstestilling med den begrundelse, at vedkommende ikke vil vie personer af samme køn.
Og i Agger gik bølgerne højt i 2021, hvor 45 folkekirkemedlemmer klagede over Søren Kroghs nu pensionerede forgænger, Claus Nybo, der i en radio-transmitteret prædiken havde betegnet overnævnte holdning som ond og dårlig teologi. Claus Nybo nævnte ikke Indre Mission, men der er næppe tvivl om, at hans ord var rettet mod denne retning inden for folkekirken, som fortsat har en forholdsvis stor repræsentation i Agger.
- Det er folk, som kommer fra en bestemt kirkelig tradition. Man skal ikke kimse ad, at disse mennesker har en stærk tradition for at gå i kirke og har en stor glæde ved at komme i kirken. Som ny præst er jeg meget bevidst om, at det er min opgave at være præst for alle i Vestervig og Agger sogne. Jeg kan ikke gøre så meget ved, hvis nogle i menigheden har nogle emner, som efter deres mening skygger for den læsning, de har af Bibelen. Det, jeg kan, er at være deres præst og invitere dem indenfor i kirken. Jeg har stor respekt for folk, der har et trosliv, om det så er meget eller mindre udtalt, siger Søren Krogh.
Selv er han vokset op i et kirkeligt miljø under KFUM/KFUK, men har ikke et bestemt teologisk tilhørsforhold.
- Det handler ikke så meget om dig, men om Vorherre. Og dermed om den forkyndelse, som ikke sætter menneskets formåen i fokus, men lader mennesket være grebet af noget, der er langt større. Det får vi alle brug for på et eller andet tidspunkt i vores liv, siger den nye præst, der kun medbringer erfaring med gerningen fra en fem procents stilling ved Sankt Pauls Kirke i Nyboder i København, fra han blev ordineret i sommeren 2022.
- Jeg ser det også sådan her: Der bor 300 mennesker i Agger, og de skal kunne leve med hinanden ugen igennem, også hvis de går i kirke om søndagen. Det kan umuligt være præstens opgave at skabe skel. I et helikopterperspektiv skal kirken i hvert fald ikke bidrage til den polarisering i samfundet, som i forvejen har rigtigt gode kår. Vi skal insistere på at invitere til den demokratiske samtale og vise de unge, at det at møde mennesker, der tænker anderledes, er en gave. Det tænker jeg, at jeg kan bidrage med, for jeg er jo nok lidt anderledes, siger Søren Krogh med et smil.
Klimaet er et kirkeligt anliggende
Og så vil han også bidrage med sit kulturelle vidsyn og sine mange kontakter fra den verden.
- Vi har brug for den store kunst, der kan bevæge os over i noget, vi ikke helt forstår, men som vi kan hengive os i. Jeg drømmer om at opføre de store rekviemmer i Vestervig Kirke og drage dem ind i gudstjenesten. Agger Kirke er derimod reflektionskirken, hvor præst og menighed er meget tæt på hinanden, siger Søren Krogh.
Desuden vil han føre kirken og klimaet sammen.
- Forhenværende klimaminister Connie Hedegaard sagde til mig, at i de 40 år, hvor vi har investeret milliarder i teknologiske løsninger på klimakrisen, er CO2-udslippet steget med 70 procent. Hvis ikke humaniora, herunder teologi, får ændret de mennesker, der skal beherske teknologien, har vi et uoverstigeligt problem. Med placeringen i naturen tæt på havet har Vestervig-Agger en fremskudt position. Der er en instinktiv forståelse af naturen herude og dermed en tæt forbindelse til de salmer, der beskriver det metafysiske mellem mennesker og natur. Det vil vi kunne arbejde med i en slags etisk-eksistentielt laboratorium. Det glæder jeg mig til at tage fat på.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.