Erfaringerne tæller: Affaldsordning justeres

De fleste husstande producerer mindre glas- og metalaffald end først antaget, viser erfaringerne efter fem måneder med kommunens nye affaldsordning

1. november 2022 trådte Thisted Kommunes nye affaldsordning i kraft. Nu er der gjort så mange erfaringer med ordningen, at der skal tages stilling til et forslag om at ændre regulativet for husholdningsaffald <i>Illustration: Thisted kommune</i>

1. november 2022 trådte Thisted Kommunes nye affaldsordning i kraft. Nu er der gjort så mange erfaringer med ordningen, at der skal tages stilling til et forslag om at ændre regulativet for husholdningsaffald Illustration: Thisted kommune

THISTED:Efter fem måneder med Thisted Kommunes nye affaldsordning er der nu høstet så mange erfaringer, at ordningen skal justeres.

Affaldsordningen, som trådte i kraft 1. november 2022, har været genstand for en del debat, og det blandt andet henvendelser til kommunen om den måde, ordningen har fungeret på, der nu fører til et forslag om ændringer i regulativet for husholdningsaffald. I første omgang skal forslaget til nyt regulativ for husholdningsaffald i fire ugers høring, før ændringerne kan gennemføres

En af ændringerne vedrører tømningen af den beholder, der rummer husholdningernes glas- og metalaffald. I dag tømmes beholderen i udgangspunktet hver fjerde uge.

Erfaringerne viser imidlertid, at den mængde glas-og metalaffald, der indsamles ved hussstandene i kommunen, er mindre end forventet. Derfor lægges nu op til, at beholderen skal tømmes hver ottende uge for at udnytte beholderens kapacitet bedre. Er der husstande, som har mere glas- og metalaffald, er løsningen at bytte den nuværende beholder ud med en større. Det kan efter forslaget ske gratis inden for en periode på tre måneder efter det nye regulativ er trådt i kraft.

I den foreslåede ændring af regulativet lægges også op til at indføre en ny kategori med fællesløsninger for mindre boliger og for boliger med fælleskøkken. De hidtidige erfaringer viser, at beboerne i den type boliger leverer mindre husholdningsaffald end en gennemsnitlig hussstand. Den nye kategori for mindre boliger kan anvendes, hvis der er mindst 10 boliger med i ordningen samt at alle boligerne er på mindre end 40 kvadratmeter eller er omfattet af et lokalt fælleskøkken.

Det fremgår af sagsfremstillingen til kommunens udvalg for erhverv, klima, miljø og teknik, som har sagen på dagsordenen til næste uges møde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.