transport

Færre busser på vejene: Udsigt til nye besparelser på kollektiv trafik

Kollektiv trafik koster og Thisted kommune mangler penge - nu lægges der op til yderligere besparelser på den kollektive trafik oveni den besparelse, der blev vedtaget på kommunens 2023-budget

Vigende passagertal og stigende udgifter til kollektiv trafik er en dårlig kombination - nu lægges der op til yderligere besparelser på den kollektive trafik i Thisted Kommune.
Vigende passagertal og stigende udgifter til kollektiv trafik er en dårlig kombination - nu lægges der op til yderligere besparelser på den kollektive trafik i Thisted Kommune. Foto: Bo Lehm

Selv om det er de små kommuner, som umiddelbart er mest pressede af stigende udgifter til at opretholde den kollektive trafik, er spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra i virkeligheden et landspolitisk problem.

Det siger Jens Kr. Yde (K), formand for Thisted kommunens udvalg for erhverv, klima, miljø og teknik. Det sker i lyset af, at udvalget på denne uges møde besluttede at indstille til kommunalbestyrelsen, at der fra august næste år spares yderligere 4,1 millioner kroner på kommunens udgifter til kollektiv trafik. Besparelsen kommer oveni den besparelse på tre millioner, som blev vedtaget i forbindelse med kommunens 2023-budget.

Føres besparelsen ud i livet, vil det betyde nedlæggelse af formiddagsafgange på bybusser og lokalruter og færre afgang i morgen- og eftermiddagstimerne for bybusser og lokalruter. Det vil betyde ringere service og yderligere tab af nogle af de passagerer, der i forvejen er for få af. Kommunens eget skøn over antallet af tabte passagerer lyder på 97.000 på årsbasis hvis besparelserne gennemføres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden