Far og søn kørte 3700 kilometer med nødhjælp til Ukraine: - Der var meget kvalitetstid

- Jeg har altid kun kendt Ukraine som et navn på et land i en geografibog, men efter krigen brød ud, kom jeg til at tænke over: Hvordan ser der i grunden ud i Ukraine? Hvordan er befolkningen? Og hvad er konsekvenserne af krigen?, fortæller Ole Korsgaard Andersen.

Transporten skete på vegne af foreningen ‘Dienesmindes Venner’, der er baseret på Salling. Foreningen har i mere end 30 år har kørt nødhælpstransporter østpå, og Leif Korsgaard Andersen er en del af chaufførteamet, hvor han har forestået mere end 50 transporter gennem årene.

- Det har været lidt af en udfordring at finde nogen, der ville køre til Ukraine, fordi der er en aktiv konflikt i landet, siger Ole Korsgaard Andersen og fortsætter:

- Da min far meldte sig til tur nummer tre til Ukraine, siden krigen brød ud, manglede han én, der kunne tage med, og så greb jeg chancen.

Ole Korsgaard Andersen er uddannet skolelærer, men arbejder i dag som cykelsmed. Det er dog en lidt anden del af hans baggrund, der gør, at han turde sige "ja" til at tage en tur med østpå:

- Jeg har tidligere været udsendt som soldat til Yugoslavien i 90'erne, så jeg ved lidt om, hvad man kan komme ud for, og hvordan man gebærder sig i et land, der er i krig, siger han.

Lastbilen var fyldt med otte ton nødhjælp, bestående af tøj, konserveres, hospitalsudstyr og andre donerede effekter, indsamlet og pakket af frivillige.

Far og søn hentede transportpapirerne i Padborg, og så gik turen tværs over Tyskland, syd om Berlin, og videre gennem Polen, syd om Krakow.

- Udgifterne på turen skulle så vidt muligt begrænses til brændstof og vejafgifter, så vi overnattede i lastbilen. Al mad havde vi medbragt hjemmefra, og når noget skulle opvarmes, benyttede vi et lille gasblus, fortæller Ole Korsgaard Andersen.

De lidt primitive forhold til trods, så var den lange køretur med til at styrke båndet mellem far og søn.

- Mens vi kørte der på motorvejen, fik vi snakket om løst og fast. Jeg har haft travlt med familien og jobbet, og har måske ikke haft den slags tætte samtale med min far, men det fik jeg i dén grad mulighed for på turen. Det var meget rart, også at høre om nogle tider i hans liv, som jeg ellers ikke kendte så meget til. Det gav meget kvalitetstid mellem far og søn, siger Ole Korsgaard Andersen.

På turens tredje dag nåede duoen Korczowa Krakowiec-grænsen imellem Polen og Ukraine, hvor de måtte kæmpe sig igennem en hel del bureaukrati og vrangvillige grænsevagter, inden de otte timer senere endelig kunne køre ind i Ukraine.

- I udkanten af hver landsby og ved mange vejkryds var der bygget små kampstillinger af sandsække, pigtråd og spanske ryttere. Mange tankstationer havde lukket grundet mangel på brændstof, og ved de tankstationer, som endnu havde noget at sælge, holdt en lang kø af køretøjer, som ventede på at komme til at tanke, fortæller Ole Korsgaard Andersen.

Deres destination lå 220 kilometer inde i landet, i en stor lagerhal, hvor nødhjælpen blev sorteret og fordelt. Her mødte far og søn deres ukrainske kontraktperson Yuriy:

- Før krigen havde Yuriy boet med sin kone og to børn i byen Ternopil og havde haft sit eget firma. Nu var familien i Polen, og han var blevet tilbage sammen med sin far, siger han og fortsætter:

- Yuriy fortalte, at nødhjælpen i starten af krigen strømmede ind i store mængder, men at der ikke længere kom så meget efterhånden som krigen trak ud og var blevet en "naturlig" del af folks hverdag.

På grund af sikkerhedssituationen blev far og søn rådet til at køre tilbage mod grænsen til Polen allerede samme aften. Søndag 8. maj, en uge efter afgangen, var de atter tilbage i Danmark efter at have tilbagelagt i alt omkring 3700 kilometer i hinandens selskab.

78-årige Leif Korsgaard Andersen er netop nu på vej med endnu en sending nødhjælp til Ukraine - denne gang dog med en anden turmakker ved siden af.