Festival bliver større end nogensinde: Maj bliver en måned i kulturens tegn i Thy

1. maj skydes kulturfestivalen Thy til kultur i gang - og der er taget hul på en måned med mere end 60 kulturelle arrangementer i Thy

Årets Kulturpris bliver uddelt på Kulturens dag 21. maj.
Årets Kulturpris bliver uddelt på Kulturens dag 21. maj. Diana Holm

Opdateret kl. 06:16

THISTED: Mere end 60 kulturelle arrangementer fordelt over en hel måned og rundt omkring i hele Thy.

Det er, hvad den store kulturfestival, Thy til Kultur, byder på, når den skydes i gang 1. maj, fremgår det af en pressemeddelelse Thisted Kommune.

Teater, koncerter, foredrag og forfattersamtaler. Udstillinger, pop-up bibliotek, installationskunst og filmfestival. Byvandring, fællesspisning, fællessang samt cykel- og busture.

Det er bare nogle af de mange kulturelle begivenheder, som årets kulturfestival – Thy til Kultur – byder på, når KulturRummet og Kulturelt Samråd, kulturens paraplyforening i Thy, igen i år koordinerer et mekka af oplevelser fordelt over hele Thy. Og som noget helt nyt er Kulturfestivalen i år udvidet fra en uge til en hel måned.

-Vi er fulde af forventninger til programmet, som byder på mere end 60 forskellige aktiviteter. Det er simpelthen fantastisk at være en del af og opleve den flotte opbakning til kulturen samt vores kulturfestival fra vores kulturkolleger i hele Thisted Kommune, fortæller leder af KulturRummet, Eva Sjælland.

Kulturelle ildsjæle hyldes

Det er en fast årlige tradition, at Thisted Kommune og Kulturelt Samråd ved en prisoverrækkelse hædrer områdets kulturelle ildsjæle, som har ydet en indsats inden for musik, billedkunst, drama eller andre kunstneriske områder. Og som en fast del af traditionen foregår prisoverrækkelsen under Thy til Kultur.

I år kulminerer kulturfestivalen med Kulturens Dag og uddelingen af Kulturprisen – samt den helt nye Talentprisen – ved et stort, åbent sceneshow i Christiansgave lørdag den 21. maj. Med indstiftelse af og uddeling af Talentprisen fejrer og markerer Kulturelt Samråd nu også betydningen af unge, der i særlig grad står ved deres engagement, flid og evner inden for områder som musik, kunst, film og litteratur.

- Kultur skal være for alle og dermed give alle mulighed for både at fordybe og udfordre sig selv. Det gør vi med Kulturens Dag, hvor Thisted midtby summer af liv og aktiviteter hele formiddagen, inden selve prisoverrækkelsen finder sted,” fortæller formand for Kulturelt Samråd, Flemming Krog Rasmussen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden