Flammer åd families bolig
20 brandfolk i aktion ved brand i Thy
VANG: Det er endnu uvist, hvad der mandag eftermiddag udløste en brand i et hus på Trapsandevej i Vang mellem Thisted og Klitmøller, men det er helt sikkert, at familien på stedet skal finde et andet sted at bo i den kommende tid, for ejendommen er ikke længere tjent som bolig.
Det fastslår indsatsleder Mogens Hansen fra Nordjyllands Beredskab.
- Da vi var 10 km fra branden, kunne vi allerede se røgfanen. Da vi kom frem, havde ilden godt fat i taget, så det har buldret i lang tid, fortæller indsatslederen.
Nordjyllands Beredskab fik hjælp af Beredskabsstyrelsen i Thisted, som havde været på øvelse i området og tilfældigvis kom forbi brandstedet. De havde rullet slanger ud, da Nordjyllands Beredskab ankom, men på trods af at 20 brandfolk var i aktion, lykkedes det altså ikke at redde stuehuset i to etager.
- I forlængelse af huset ligger der en garage, hvor der står motorcykler, træpiller og en masse værktøj. Det fik vi afskåret, så det sker der ikke noget med, oplyser Mogens Hansen.
Han tilføjer, at der nu er så meget styr på branden, at der kun er tale om efterslukning. Det kommer til gengæld til at tage det meste af aftenen, før man er helt sikker på, at den sidste glæd er slukket.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.