Ildebrand

Flammer i maskinfabrik: Direktør med til brandslukning

Ild i ventilationsanlæg hos Sjørring Maskinfabrik

Brand på Sjørring Maskinfabrik tirsdag eftermiddag. Foto: Bo Lehm
Brand på Sjørring Maskinfabrik tirsdag eftermiddag. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:13

SJØRRING: Sjørring Maskinfabrik på Sjørringvigvej i Sjørring vest for Thisted blev ramt af brand tirsdag eftermiddag.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl, 13.48.

- Der var store flammer inde i bygningen, da vi nåede frem, fortæller indsatsleder Kenneth Rosenkrantz fra Nordjyllands Beredskab.

Ilden havde fået fat i nogle filterposer i et ventilationsanlæg og bredt sig til to tilstødende ventilationsanlæg. Flammer stod op i loftet inde i maskinfabrikken.

Fabrikkens medarbejdere var i gang med at forsøge at slukke ilden, da brandfolkene ankom og tog over. Ved 16-tiden var slukningsarbejdet ved at være helt afsluttet.

Tilsyneladende var det kun ventilationsanlæggene, som blev skadet af branden, ifølge indsatslederen.

Det er uvist, hvordan ilden opstod.

Direktøren for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen, deltog i arbejdet med brandslukningen. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

I alt 14 brandfolk deltog, heriblandt direktøren for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.

Hun befandt sig på beredskabets kontor i Thisted og rykkede ud sammen med sine medarbejdere som ledelsesstøtte på brandstedet.

- Jeg er rigtig tilfreds med at have haft hende med. Hun var en stor støtte, siger Kenneth Rosenkrantz om beredskabsdirektøren.

I alt 14 brandfolk var med til brandslukningen på Sjørring Maskinfabrik. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden