Flere huller end der er penge til at lappe: Vejens tilstand og trafik tæller med

Efter årets asfaltprogram rulles der ny asfalt ud på 53 kilometer og 237 meter kommunale veje

I år er der penge til ny asfalt på godt 53 kilometer kommunale veje - lige fra ganske få meter til over fire kilometer.Arkivfoto.

I år er der penge til ny asfalt på godt 53 kilometer kommunale veje - lige fra ganske få meter til over fire kilometer.Arkivfoto.

THISTED:Hvilke kommunale vejstrækninger skal tilgodeses med ny belægning for nogen af de asfaltkroner, kommunen heller ikke i år har for mange af.

Det ligger nu fast efter at kommunens udvalg for klima, miljø og teknik godkendte, hvordan den samlede bevilling til asfalt på 19,7 millioner kroner, heraf 11,5 millioner kroner som en anlægsbevilling - resten tages over driften, skal bruges i 2021.

- Asfaltpengene bruges efter en konkret vurdering af trafikken på en vej og fejens tilstand - og alle har mulighed for at forvisse sig om, hvordan der prioriteres. Både i år og i de næste to år, siger udvalgsformand Esben Oddershede (V) og henviser til et kort over kommunen, hvor de vejstrækninger, som får ny asfalt i år er markeret med rødt, mens farverne for de næste to år er henholdsvis blå og grøn.

Kortet viser, hvordan årets asfaltarbejder er prioriteret. De vejstrækninger, der er markeret med rødt, får ny asfalt i 2021, de blå næste år og de grønne i 2023. Som der er prioriteret nu. Illustration: Thisted Kommune

Kortet viser, hvordan årets asfaltarbejder er prioriteret. De vejstrækninger, der er markeret med rødt, får ny asfalt i 2021, de blå næste år og de grønne i 2023. Som der er prioriteret nu. Illustration: Thisted Kommune

- Kortet viser, hvordan der er prioriteret, men selvfølgelig kan der ske ændringer, hvis der opstår et akut problem, siger Esben Oddershede og tilføjer, at kommunen vejnet set under et flere steder har en standard, der ikke er tilfredsstillende, men at pengene heller ikke i år rækker så langt, som det kunne ønskes.

Efter årets asfaltprogram rulles der ny asfalt ud på 53 kilometer og 237 meter kommunale veje. Det spænder fra 85 meter asfalt på Industrivej som det korteste stykke til 4432 meter på Sennelsvej som det længste stykke.

- Prioriteringen plejer at give reaktioner. Nogen er glade, andre skuffede, og sådan vil det også være i år, siger udvalgsformanden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.