Folkeskole til eftersyn: Nu sættes der retning for fremtiden

Formuleringen står i aftalen om Thisted Kommunes budget for 2023, som blev godkendt af en enig kommunalbestyrelse 11. oktober.

Med aftalen er der også politisk enighed om, at der skal udarbejdes en "samlet plan for den fremtidige folkeskole, som både er faglig, social og økonomisk bæredygtig". Som en del af arbejdet, der skal laves i kommunens børne- og familieudvalg, skal der også laves en samlet plan for specialundervisningen og for overbygningerne.

Udvalget skal være færdig med sit analysearbejde i marts 2023. Herefter kommer der i følge den foreløbige tidsplan en otte ugers høringsperiode inden sagen, efter at høringssvarene er behandlet, skal behandles i kommunalbestyrelsen 27. juni med henblik på den videre proces. Den skal munde ud i en ny skolestruktur gældende fra skoleåret 2024-25

Sådan er eleverne fordelt på skoleform

Sådan er skoleeleverne fordelt i skoleåret 2022-23 i forhold til skoleåret 2017-18:

3961 elever i Thisted kommune går på en folkeskole. Det varer til 77 procent. I skoleåret 2017-18 gik der 4522 elever på kommunens folkeskoler. Det svarer til 80 procent.

805 elever går på friskole - heraf 15 på friskoler udenfor Thy. Det svarer til 16 procent. I skoleåret 2017-18 gik 750 elever på friskole. Det svarer til 13 procent

350 elever modtager undervisning på en efterskole. Det svarer til 7 procent. I skoleåret 2017-18 modtog 354 elever undervisning på en efterskole. Det svarer til 6 procent.

Kilde: Bilag 5 til sagsfremstillingen

Børne- og familieudvalget har i sit seneste møde godkendt kommissoriet for det forestående analysearbejde. Det fremgår her, at succeskriteriet er, at udvalget kan komme med konkrete anbefalinger som "kan udmøntes til handlinger for at skabe et folkeskoleområde, som både er fagligt, socialt og økonomisk bæredygtigt" og at udvalget på baggrund af analysen "vil kunne udvælge delelementer, som udvalget ønskler at arbejde videre med til godkendelse i kommunalbestyrelsen".

Analysen skal se på den almene undervisning, forholdet mellem folkeskoler og friskoler, landsbyordning, social og faglig trivsel, specialundervisning, fordeling af ressourcer, overbygning, kørsel og haller.

I følge kommissoriet kan flere parter inddrages i arbejdet med den samlede plan for folkeskolen. Det er skolebestyrelser, medarbejdere via MED-systemet, skoleledere, lokalsamfund, relevante faglige organisationer og interesseorganisationer samt elevråd.

Stærkt mandat

Peter Larsen (V), formand for børne- og familieudvalget, konstaterer at analysearbejdet udføres på et stærkt mandat.

- Vi har fået en opgave som bakkes op af en enig kommunalbestyrelse, men vi arbejder også i lyset af kraftige signaler fra skoleområdet om nødvendigheden af at finde langsigtede løsninger for vores folkeskole, så den har et stabilt grundlag at udvikle sig på, siger Peter Larsen. Han definerer "langsigtet" som en periode på otte til 10 år.

- Det vil give ro til skolerne, siger Peter Larsen.

Han kalder de kommende måneders arbejde for en dynamisk proces, der skal munde ud i, at udvalget til marts næste år kan sætte en retning for det videre arbejde. De næste måneders arbejde vil få sit eget forløb i  i forhold til udvalgets øvrige arbejdsopgaver.

- Det er helt nødvendigt, for vi skal analysere et meget omfattende område. Det bliver i en åben proces, som alle kan følge med i, siger udvalgsformanden.

Peter Larsen konstaterer, at en enig kommunalbestyrelse gav udvalget en bunden opgave med at sætte en ny retning for fremtidens folkeskole.

- Det afspejler alvoren i arbejdet. Vi skal træffe de rigtige og de langsigtede valg. I og med at der står 27 bag den opgave, vi har fået, tror jeg på, at der er støtte fra en enig kommunalbestyrelse til den plan, der skal behandles i juni næste år.

Taber elever

Peter Larsen forklarer, at en af de udfordringer, der kræver løsninger, er at der årligt bliver 100 færre skolesøgende børn.

- Det er mange - og det rammer os økonomisk. Færre elever i skolerne er det samme som færre penge. Det gør ondt samtidig med, at udgiften til drift af bygninger er den samme, siger Peter Larsen om folkeskolens demografiske udfordring.

Til gengæld viser udviklingen i elevtallet, at forholdet mellem elever i folkeskolerne og i friskolerne har været konstant i de seneste seks år.

I skoleåret 2017-18 gik 80 procent - i alt 4522 børn- i en folkeskole. 13 procent- eller 750 børn - gik i friskole. I indeværende skoleår går 77 procent af de skolesøgende børn i en folkeskole, i alt 3961 børn. 16 procent - eller 805 børn, går i friskole.

- Ud fra tallene kan man konkludere, at der er tilfredshed med vores folkeskole, men udviklingen i elevtallet fra 2017 til nu illustrerer et problem - elvtallet falder med cirka 100 børn årligt. Det er en udfordring og det er blandt andet den udfordring, vi skal finde en løsning på i det kommende arbejde, siger Peter Larsen.