Forgældet havn med planer for fremtiden: Tilvalg kan også betyde fravalg

- Og så står møllerne stille på dagen, bemærkede havnechef Søren Zohnesen med et blik på de store møller, der står øst for havnen. På dagen badet i solskin.

Møller er en del af havnens nutid og også fremtid.

- I dag håndterer vi morgendagens største møller, når de komponenter, der skal testes i Østerild, kommer hertil, sagde Søren Zohnesen, som også blev spurgt ind til havnens egne planer om at rejse seks møller, dels på den eksisterende vestmole, dels på arealer syd for havnen.

- Det går godt, lød havnedirektørens svar på spørgsmålet: Hvordan går det med planerne om møllerne, som skal blive en del af havnens grønne og CO2-neutrale fremtid - og samtidig en anden kilde til indtjening.

- De seks møller vi tilsammen kunne bidrage med et tocifret millionbeløb i indtjening til havnen, sagde teknisk direktør Mogens Kruse, da han i et oplæg understregede, at havnen foruden fiskeriet lige nu ser ind i en fremtid, hvor grøn omstilling, gods og andre erhvervsaktiviteter på havnen og på baglandet, skal få forretningen Hanstholm Havn op i gear.

Havnens muligheder for at lave forretning på vindmøller er mere end blot de seks nye vindmøller på havnen. Det er også muligheden for at fungere som service- og installationshavn for havvindmølleparker. Indtil i sidste uge en mulighed med perspektiver.

- Når det gælder havvind, er vi i et limbo, konstaterede projektleder Jens Therkelsen, Thisted Kommune, da han gjorde rede for forretningspotentialerne i den grønne omstilling. 

Forklaringen er, at regeringen har stillet alle havvindmølleprojekter på nær tre i bero - herunder tre, som lå med en afstand til Hanstholm Havn, som kunne gøre den interessent som service- og installationshavn.

Uden vindmøller til havs er adgangen til større mængder grøn strøm til brug i et fremtidigt Ptx-anlæg i Hanstholm også blevet vanskeligere -og det samme er muligheden for at opbygge en produktion af CO2-neutrale brændstoffer.

Grønnest mulig

Andre virksomheder på havnen er på vej i en grøn omstillingsproces. En af dem er Sashimi Royal, hvor de første fisk i 2017 blev sat ud i virksomhedens opdrætsbassiner. I 2018 var de første fisk store nok til at blive solgt, og nu producerer Sashimi Royal årligt 4-500 tons kingfisk til europæiske kunder, ikke mindst i Italien, Spanien og Portugal, men også i USA. Og der kommer jævnligt henvendelser fra asiatiske kunder.

- Folk står i kø for at købe, sagde direktør Søren Mattesen, da han fortalte om den bæredygtige produktion af den eftertragtede spisefisk i virksomheden, nu med 27 medarbejdere på sine anlæg i Hanstholm og Gudnæs. 

De holder gang i en produktion som over 12 måneder starter med et æg og slutter med en færdigrenset og markedsklar fisk.

- Vi er grønnest mulig, siger Søren Mattesen  med tanke for, at virksomheden nu tilsluttes fjernvarmeværket i Hanstholm, som fremover skal levere varme til opvarmning af de bassiner, fiskene går i, og at der også investeres i en nyt anlæg til rensning af det vand, virksomheden leder ud.

- Så vi er også grøn på udledning, siger han.

Jens Kr. Yde (K), formand for kommunens udvalg for erhverv, klima, miljø og teknik, brugte erhvervsdagen til at understrege vigtigheden af "at tale os selv op".

- Der er store potentialer i Thy og mange aktive vil få noget til at ske,  sagde han og tilføjede med tanke for Hansholm Havn, der siden årsskiftet har været kommunal, at den lige nu er i en transformation i retning af et bredere og mere solidt forretningsgrundlag.

Over kajkanten

Søren Zohnesen oplyste, at 80-85 procent af havnen omsætning kommer fra fiskeriet.

- Havnen tjener penge på afgifter af de varer, der kommer ind over kajen - eller sendes ud over kajen. 60 procent af vores indtægter kommer fra afgifter, andre 30 er arealleje. Derfor skal vi leje vores arealer ud til aktiviteter, der giver omsætning over kaj, eller til aktiviteter, der understøtter aktiviteter, der gør det, sagde havnechefen.

Blandt de nye aktiviteter er en godsrute til Norge med ugentlige anløb i Hanstholm og lige nu arbejdes der på at etablere ruter med fast godssejlads til Storbritannien og til Rotterdam.

Men planerne for havnens udvikling skal lægges med tanke for havnens eksisterende kapacitet.

- Vi kan ikke både blæse og have mel i munden, så vi skal tænke os om, når vi beslutter, hvordan vi skal udvikle fremtidige forretningsområder, sagde Søren Zohnesen.

Selv om havnen efter udvidelsen har fået 130.000 kvadratmeter nyt baglandsareal, er det ikke det samme som ubegrænset plads.

- Vi ved, at Danmark i dag kun har 50 procent af den havnekapacitet, der er brug for. Arealmæssigt er havnen ikke stor, så derfor er det vigtigt af definere rammerne for havnens udvikling. Her kan et tilvalg af noget være et fravalg af andet, for det handler om økonomisk bæredygtighed, sagde Mogens Kruse Andersen.

Han understreger, at selv om der nu er styr på havnens økonomi, handler det lige nu om at finde og udvikle de aktiviteter, der kan give indtægter til at generere overskud. Det skal bruges til at afdrage på havnens gæld på nu 450 mio. kroner og til at vedligeholde og udvikle havnens fysiske anlæg, så de kan honorere fremtidige krav.