Friskole

Friskole med medvind: Masser af børn kræver mere plads

Klitmøller Friskole og Børnehus vokser. De kommende års prognoser er positive, og det kræver plads

Klitmøller Friskole trives rigtig godt i den bygning, som tidligere var den kommunale skole. Faktisk så godt, at det begynder at knibe med pladsen, hvis prognoserne for det fortsatte udvikling i antallet af børn holder stik. Arkivfoto: Peter Mørk
Klitmøller Friskole trives rigtig godt i den bygning, som tidligere var den kommunale skole. Faktisk så godt, at det begynder at knibe med pladsen, hvis prognoserne for det fortsatte udvikling i antallet af børn holder stik. Arkivfoto: Peter Mørk

KLITMØLLER: Børnene er der - og det er den lokale friskole også, og når det handler om Klitmøller, så er det ensbetydende med masser af aktivitet i Klitmøller Friskole og Børnehus.

Lige nu er der indskrevet 61 børn i friskolen, og andre 58 i børnehaven, inklusive 12 børn i vuggestuen.

- Holder prognoserne for de kommende år, får vi brug for mere plads, siger Birgit Sigaard, leder af Klitmøller Friskole og Børnehus.

Her er der allerede taget initiativ til at gøre noget ved pladsproblemerne. I første omgang er der skaffet 160 nye kvadratmeter takket være pavilloner i to etager, som bruges til forskellige kreative aktiviteter som musik, design og sløjd.

Holder prognoserne for de kommende år, får vi brug for mere plads
Birgit Sigaard,

- Når skolen vækster, så kommer der også flere børn i vores SFO, og det stiller krav til vores eksisterende skolebygning, som også skal ændres, siger skolelederen som får et klasseværelse mere at råde over. Blandt andet.

Friskolens beliggenhed gør, at den henter langt de fleste af sine børn i nærområdet, som her er Klitmøller og Vester Vandet-området. Fremadrettet giver forventningerne om fortsat tilflytning til Klitmøller tro på, at den udvikling også bliver til gavn for friskole og børnehave.

- Vi har netop fået en ny tilflytterfamilie fra Åbybro, og med forventningen om yderligere tilflytning til Klitmøller, tror vi på, at vi også får flere børn, siger Birgit Sigaard blandt andet med tanke for konkrete byggeplaner i friskolens nabolag på Vangvej, hvor der skal bygges såvel almennyttige som private lejeboliger.

Grunden til Klitmøller Friskole og Børnehus blev lagt tilbage i 2011 efter den kommunale folkeskole var afviklet.

- Så i dag er vi skolen som er lokal, men også en friskole, siger skolelederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden