En lille ring til stor viden: Håber på penge fra staten

I 1899 blev den første fugl nogensinde ringmærket. Det var i Danmark, hvor der i dag er godt 200 frivillige ringmærkere - nu håber de, at ringmærkning af fugle kan få en lille post på finansloven

Tage Leegaard, kasserer i Danmarks Ringmærkerforening, begrunder ønsket om at få ringmærkningen på finansloven med hensynet til fortsat at kunne bidrage til at overvåge og følge udviklingen i fuglebestandene. Og gøre det så kvalificeret som muligt. <i>Arkivfoto</i>

Tage Leegaard, kasserer i Danmarks Ringmærkerforening, begrunder ønsket om at få ringmærkningen på finansloven med hensynet til fortsat at kunne bidrage til at overvåge og følge udviklingen i fuglebestandene. Og gøre det så kvalificeret som muligt. Arkivfoto

THY:Interessen driver værket. De arbejder frivilligt og ulønnet, men nu vil de godt 200 frivillige med licens til at ringmærke fugle have mere ro og stabilitet om det arbejde, de udfører. Og det kan de få, hvis der årligt afsættes en million kroner på finansloven, til at understøtte ringmærkernes arbejde.

- Vi er passionerede, vi er frivillige og vi er ulønnede. Det skal der ikke laves om på, men vi har brug for langsigtede løsninger, tryggere rammer og ikke mindst bedre service til de frivillige ringmærkere, siger Tage Leegaard, kasserer i Danmarks Ringmærkerforening.

I dag administreres ringmærkningen af Ringmærkningsadministrationen på Statens Naturhistoriske Museum, forklarer Tage Leegaard.

- Den står for koordinering  og kontakt til ringmærkerne, for dataindsamling og registrering og den forvalter databasen, hvor oplysningerne om de ringmærkede og aflæste fugle samles, forklarer Tage Leegaard og tilføjer, at det også er herfra ringmærkerne får de ringe, de bruger i mærkningsarbejdet.

- Alt andet klarer vi selv. Vi betaler de net, vi fanger fuglene i, stængerne, nettene sættes op i - og den benzin, vi bruger, når vi kører ud og ringmærker - og det gør vi gerne fortsat. Andre, som dyrker en fritidsinteresse, har også udgifter til det, siger Tage Leegaard.

Ringmærkning siden 1899

  • Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse. I 1899 mærkede Hans Christian Cornelius Mortensen i Viborg som den første nogensinde en stær med en metalring og et unikt nummer.
  • I dag bruges metoden over hele verden.
  • I Danmark udføres ringmærkningen af cirka 220 ringmærkere, som har licens. Licensen skal fornyes hvert år.
  • Hver år ringmærkes ca. 100.000 fugle. Ringmærkernes data stilles til rådighed for den videnskabelige fugleforskning, men er også vigtige for overvågningen af udviklingen i bestandene for over 100 fuglearter.

Kilde: Danmarks Ringmærkerforening, henvendelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Han forklarer, at der årligt ringmærkes omkring 100.000 fugle i Danmark takket være de frivillige ringmærkeres indsats. 

- Tommelfingerreglen er, at det tager en halv time at håndtere en fugl, så det er 50.000 timers frivilligt arbejde, der leveres af ringmærkerne. Plus den øvrige tid, de bruger, siger Tage Leegaard.

Når Danmarks Ringmærkerforening nu beder om at få penge på finansloven, er det ud fra ønsket om fortsat at kunne bidrage til at overvåge og følge udviklingen i fuglebestandene. Og gøre det så kvalificeret som muligt.

- Vi har brug for at rekruttere nye ringmærkere, der er brug for at tilbyde flere og bedre kurser for ringmærkerne, lave bedre formidling af data og lettere adgang til dem. I dag er det svært at finde pengene til det, siger Tage Leegaard.

Tage Leegaard er en erfaren ringmærker gennem mange år. For ham og hans interessefæller i Danmarks Ringmærkerforening er det både en passion og en fritidsinteresse. <i>Arkivfoto: Bo Lehm</i>

Tage Leegaard er en erfaren ringmærker gennem mange år. For ham og hans interessefæller i Danmarks Ringmærkerforening er det både en passion og en fritidsinteresse. Arkivfoto: Bo Lehm

Ifølge ham skyldes det, at Ringmærkningsadministrationen arbejder på grundlag af en tre-årig kontrakt mellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen. Museum og styrelse fordeler udgifterne til Ringmærkningsadministrationen mellem sig. Miljøstyrelsen bidrager med 40 procent finansieret via jagttegnsbudgettet, museet betaler de resterende 60 procent, fremgår det af et svar fra miljøminister Lea Wermelin (S) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Udvalget havde bedt ministeren svare på et spørgsmål fra Danmarks Ringmærkerforening om ringmærkningens fremtid, men som Tage Leegaard læser det, forholder ministeren sig ikke til spørgsmålet.

- Det er nærmest et ikke-svar, siger han.

 Tage Leegaard forklarer, at der i dag er penge til ringmærkningen, men de er få og fordeles ud fra den tre-årige kontrakt mellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen.

- Det betyder, at de to institutioner hver især skal finde pengene på deres egne budgetter - og at der hvert tredje år skal forhandles en ny kontrakt. Det kan vi undgå, hvis ringmærkningen får en fast post på finansloven over for eksempel en periode på 10 år. Det vil i samarbejde med Ringmærkningsadministration give økonomisk ro til at tænke langsigtet og til at lave et system, der bedst muligt understøtter det arbejde, de frivillige ringmærkere laver til gavn for forskerne. Kommer der penge på finansloven til ringmærkning, vil det også opleves som en ekstra anerkendelse af det arbejde vi udfører og som sikrer viden, som det ellers ikke er muligt at skaffe, siger Tage Leegaard.

Forslaget til ny finanslov er netop kommet. Tage Leegaard ved ikke, om det tilgodeser ringmærkernes ønsker.

- Det er et stort lovforslag, hvor en million ikke fylder ret meget, så jeg håber, pengene kan findes, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.