Ulykker

Frontalt sammenstød ved Thisted: En fløjet til sygehuset

To biler stødte søndag eftermiddag frontalt sammen

Trafikuheld, Bromøllevej.
Trafikuheld, Bromøllevej. Foto: Claus Søndberg

Opdateret kl. 20:25

SKOVSTED: Søndag eftermiddag kl. 17 fik Midt- og Vestjyllands Politi en melding om et alvorligt trafikuheld på Aalborgvej ved Sennelsvej nord for Thisted.

Der viste sig at være tale om et frontalt sammenstød mellem to biler.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Allan Riis fortæller, at begge førere sad fastklemt, da redningen nåede frem.

- Den ene fører - en 74-årig mand fra Mors blev kørt til Aalborg Universitetshospital, mens den anden - en 69-årig kvinde fra Thistedområdet - blev fløjet til Universitetshospitalet. Herudover var der en passager i den ene bil, som ikke umiddelbart er alvorligt kvæstet, oplyser vagtchefen.

Trafikuheld, Bromøllevej. Foto: Claus Søndberg

Der var meldt om sort røg fra ulykkesstedet. Det viste sig dog, at der ikke var ild i nogen af bilerne, men at røgen kom fra de udløste airbags.

Der har været en bilinspektør til stede. Årsagen til ulykken er endnu ikke fundet.

Oprydningen efter uheldet var afsluttet først på aftenen.

De pårørende er underrettet.

Trafikuheld, Bromøllevej. Foto: Claus Søndberg

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden