Frygter for velfærden: Nogen skal holde for, når der skal findes millioner til at dække underskud i havn

Nordjyske mener: Gigantisk gæld tynger thyboerne. Pilen peger kun ét sted hen

Om det er praktisk muligt, afventes med spænding i kommunens handicapråd og hos Danske Handicaporganisationer, Thisted-afdeling.

En enig kommunalbestyrelse besluttede i sidste uge, at den nuværende kommunale selvstyrehavn i Hanstholm fra årsskiftet bliver en kommunal havn. Det kræver, at havnens underskud på 63 mio. kroner bliver indfriet med en tillægsbevilling. For at finde pengene genåbner politikerne i denne uge kommunens 2023-budget, som blev vedtaget i fuld enighed i oktober.

"Det vil uundgåeligt betyde, at vi kommer til at beskære budgettet i et omfang, der vil kunne mærkes", oplyste borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), i forbindelse med beslutningen om at videreføre Hanstholm havn som en kommunal havn.

- Vi kan vælge at tro på, at politikerne finder pengene, uden der skal spares på blandt andre ældre og handicappede, men tvivlen nager, siger Knud Harring, medlem af kommunens handicapråd for Danske Handicapforeninger.

Tvivlen skyldes blandt andet, at ældre og handicappede ikke er en gruppe, der er "mange stemmer i", konstaterer han.

- Hvis argumentet er, at alle skal holde for, kan vi være bekymrede for, at det vil tage længere tid, før der er penge til at realisere kommunens plejeboligplan og helhedsplanen for socialområdet, siger Knud Harring.

Niels Jensen, formand for Danske Handicaporganisationer, Thisted-afdeling, deler bekymringerne.

- Jeg tror ikke, politikerne vil give os garanti for, at velfærdsområderne berøres, men vi vil gøre, hvad vi kan for at være tydelige i mælet og sætte ord på vores bekymringer. Spørgsmålet er bare, hvor meget, der bliver lyttet til os. Men jeg har mere end vanskeligt ved at se, hvordan man vil finde pengene til havnen uden en skattestigning. Og uden den stigning kan jeg frygte, at valget er at udskyde anlægsprojekter, vi er stillet i udsigt i plejeboligplanen og på socialområdet, siger Niels Jensen, som kalder uvisheden "ubehagelig".

Kresten Sigshøj Jeppesen, formand for kommunens handicapråd, deler bekymringerne for, at en del af de 63 millioner kroner til at dække havnens akkumulerede underskud findes gennem reduktioner på kommunens velfærdsydelser.

- Sker det, vil det ramme kerneydelser til de svage. Man kan også vælge at tro på, at de politikere, som stod bag planerne om nye institutionsbyggerier og bedre forhold for svage grupper, står fast på deres beslutninger, siger Kresten Sigshøj Jeppesen med tanke for henholdsvis udmøntningen af plejeboligplanen og helhedsplanen for socialområdet.

Handicaprådet havde møde 1. december, uden at der kom konkrete tilkendegivelser om eventuelle konsekvenser af det forestående arbejde med at finde millionerne til at dække havnens underskud.

- Der må allerede nu ligge et oplæg til mulige besparelser - med mindre politikerne vælger at tage de 63 millioner i kassen. Jeg har svært ved at se, hvor man vil finde yderligere besparelser ud over de, der er fundet i forbindelse med budgetlægningen for 2023, men betyder det, at anlægsarbejder, vi er stillet i udsigt, skal udskydes for at finde pengene, så er det ikke i orden, siger Kresten Sigshøj Jensen.

Han konstaterer, at det ikke er sjovt at sidde på sidelinjen og vente på, hvilke løsninger, politikerne finder.

- Vi er bekymrede - og vi holder øje med udviklingen. Vi var glade, da de store planer for plejeboliger og socialområdet tog form. Vi havde tiltro til, at de blev realiseret. Nu er der skabt tvivl om, hvornår det sker, siger Kresten Sigshøj Jeppesen.