Derfor har biologerne i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefalet, at fiskekvoterne hæves for en række arter. På den baggrund har EU, Storbritannien og Norge indgået aftaler, der sikrer, at fiskekvoterne hæves markant. Samtidig er det også sikret, at de danske fiskere får adgang til norsk farvand fra 1. januar. 

- Det her er rigtig godt nyt for fiskeriet. Fiskebestandene i Nordsøen og Skagerrak udvikler sig positivt. Det har vi mærket i fiskeriet, og biologerne er helt enige. Derfor er jeg glad for, at man har besluttet at forøge kvoterne for vigtige bestande, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

Man er nået til enighed om kvoterne på seks arter, som forvaltes af EU, Norge og Storbritannien i fællesskab.

Torskekvoten hæves med 15% i forhold til årets kvote.

Kullerkvoten hæves med 74%. 

Kvoten på hvilling hæves med 112%. 

Sildekvoten hæves med 28%. 

Kvoten på mørksej hæves med 25%.

Kvoten på rødspætter hæves med 3%.

Det får stor økonomisk betydning for fiskerierhvervet. 

I kroner og øre udgør en stigning på 15% på torskekvoten i Nordsøen og i Skagerrak en værdi på ca. 27 millioner kroner med de nuværende priser. For kuller forøges fiskerimuligheder for ca. 60 mio. kroner.

- Det her er et markant rygstød til fiskeriet, og det betyder, at vi kan levere flere klimavenlige og sunde fødevarer til et marked, hvor efterspørgslen kun går en vej, lyder det fra Svend-Erik Andersen i pressemeddelelsen. 

Det er dog ikke lutter positive toner. Der er et men. Faktisk er fiskerne ikke helt så positive som biologerne, når det drejer sig om rødspætter. 

- Vi mener, at kvoten på rødspætter sættes for højt. Vi kan ikke genkende, at der skulle være så mange rødspætter, som biologerne i ICES mener. Derfor har vi opfordret til, at der trykkes på bremsen. Det er der ikke blevet lyttet til, siger Svend Erik Andersen.

Fiskekvoterne vedtages og fordeles endeligt på et møde mellem EU’s fiskeriministre i næste uge.