Ildebrandsslukning

Glemt klud på komfur udløste brandalarm. Nu kan rengøringen starte forfra

Hurtig respons fra brandfolk i Thy

Nordjyllands Beredskab blev fredag eftermiddag kaldt ud til en røgfykldt lejlighed i Hurup. Arkivfoto
Nordjyllands Beredskab blev fredag eftermiddag kaldt ud til en røgfykldt lejlighed i Hurup. Arkivfoto Nicolas Cho Meier - NORDJYSKE Medier

HURUP: En glemt klud på en tændt kogeplade i en lejlighed i Bredgade i Hurup, Thy udløste fredag sidst på eftermiddagen brandalarm.

Heldigvis ligger den lokale brandstation mindre end en kilometer fra lejligheden, der ligger i stueplan, så brandfolkene var hurtigt fremme. Her mødte de en låst dør, da beboeren ikke var hjemme, men efter at have skaffet sig adgang til lejligheden, fik røgdykkere hurtigt kontrol over situationen.

- Det var ild i en klud på et komfur, og derfor var der røg i lejligheden, så røgdykkerne åbnede bare vinduerne, fortæller indsatsleder Kenneth Rosenkrantz.

Han fortæller, at kluden angiveligt var blevet efterladt på komfuret efter en omgang rengøring. Efter røgudviklingen er der sikkert brug for at gentage noget af den.

- Komfuret blev lidt svedent, og så var der en lille sort streg op af nogle hvide fliser bag ved det, fortæller indsatslederen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden