Grønt er godt: Samarbejde til gavn for natur og økonomi

Mange små, grønne pletter rundt om i det dyrkede land kan få større værdi for naturen og øget økonomisk betydning, hvis de bruges til naturlig afgræsning over længere perioder - og gerne som del af et større afgræsningsfællesskab

- Det handler om at få folk til at tænke i samme retning, så det giver økonomi i den enkelte bedrift og mere værdi for naturen, siger biolog Anna Gudrun Worm, projektleder for grøn omstilling hos landboforeningen Fjordland. <i>Foto: Bo Lehm</i>

- Det handler om at få folk til at tænke i samme retning, så det giver økonomi i den enkelte bedrift og mere værdi for naturen, siger biolog Anna Gudrun Worm, projektleder for grøn omstilling hos landboforeningen Fjordland. Foto: Bo Lehm

THY:Grønne tanker bliver mere værd, og det kan blive et plus for naturen.

Det skyldes tre bogstaver, ESG, "Environmental social governance" - eller på godt dansk: Der skal være bæredygtighed på bundlinjen, både når det gælder miljø, socialt og økonomisk. Også i landbruget.

Skal det virke bedst muligt for flest mulige, kræver det nytænkning, siger biolog Anna Gudrum Worm,  projektleder for grøn omstilling hos landboforeningen Fjordland.

- Øvelsen er at få folk til at tænke i samme retning, så det giver økonomi i den enkelte bedrift og mere værdi for naturen, siger Anna Gudrum Worm.

Et eksempel på, hvordan det kan gøres, finder hun i et område ud til Limfjorden mellem Vilsund og Skyum. Her ligger et bakkedrag mellem to å-dale. De højest liggende jorde er dyrkede, på dalskrænterne græsser der nogen steder kreaturer, andre steder vokser græsset højt. På de lave, fugtige steder i bunden af dalene vokser græsset frit - og det er ikke til gavn for alsidigheden i naturen, selv om det både ser pænt og fredfyldt ud på en solbeskinnet dag i i juli. Området er fordelt mellem flere lodsejere.

Mange steder i landskabet ligger små, grønne pletter, som kan få mere naturværdi og også økonomisk betydning, hvis de indgår i et større græsningsfællesskab. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Mange steder i landskabet ligger små, grønne pletter, som kan få mere naturværdi og også økonomisk betydning, hvis de indgår i et større græsningsfællesskab. Foto: Bo Lehm

- Mange steder i landskabet ser vi små, grønne pletter, som ikke bruges til afgræsning. De kan få øget værdi, både for naturen og også økonomisk, hvis de bruges til græsning. For eksempel, hvis flere lodsejere med interesse i arealerne laver en fælles hegning, hvor heste og kreaturer kan gå på græs længst muligt med fokus på naturlig græsning, Så undgår vi dels, at arealerne gror helt til, dels at de græsses helt ned, siger Anna Gudrum Worm og tilføjer, at der med den udnyttelse tænkes mere i natur end i bøffer.

- Udnyttet på den måde, vil der være mindre indtjening på dyrene, til gengæld er der mere at hente eksempelvis gennem tilskud til naturpleje, men for at få tilskud til pleje af græs- og naturarealer er den mindste arealstørrelse to hektar. Derfor giver det mening, hvis flere lodsejere, som hver især ejer en mindre del af et område, samarbejder om at pleje det, siger Anna Gudrum Worm.

Et argument for at gøre det, er hensynet til bedrifternes ESG, hvor miljødelen får stadig større fokus og i de kommende år vil påvirke mulighederne for at optage lån. Her vil miljøbelastningen blev en faktor, der skal tages hensyn til, når lånemulighederne fremover skal vurderes.

- Den enes kvæg og den andens heste kan i et lokalt samarbejde give en fælles ESG-gevinst, og jo flere arealer, der kan plejes til gavn for både natur og økonomi, jo større værdi får de - også i forhold til banken.

- Selv om alt ser meget uberørt og naturligt ud, er uberørt ikke det samme som "naturlig natur". Her er plads til forbedring, siger Anna Gudrun Worm. <i>Foto: Bo Lehm</i>

- Selv om alt ser meget uberørt og naturligt ud, er uberørt ikke det samme som "naturlig natur". Her er plads til forbedring, siger Anna Gudrun Worm. Foto: Bo Lehm

Med et blik ud over de grønne, lavtliggende arealer i bunden af å-dalene mellem Vilsund og Skyum konstaterer Anna Gudrun Worm, at selv om alt ser meget uberørt og naturligt ud, er uberørt ikke det samme som "naturlig natur". Her er plads til forbedring.

- Naturen har brug for kaos for at udvikle sig. Å-løbene er rettet ud, her er ingen store dyr, som græsser og tramper rundt, så græsset får lov at gro op. Når det visner, dannes en tæt førnemåtte i bunden, som lukker lys og andre planter ude. For eksempel de orkideer, som ellers ville stå her, siger Anna Gudrun Worm.

Når græsset visner, dannes en tæt førnemåtte i bunden, som lukker lys og andre planter ude - og så bliver det hele bare til grønt græs i stedet for en blomstrende å-dal <i>Foto: Bo Lehm</i>

Når græsset visner, dannes en tæt førnemåtte i bunden, som lukker lys og andre planter ude - og så bliver det hele bare til grønt græs i stedet for en blomstrende å-dal Foto: Bo Lehm

Området ligger som en skarpt afgrænset mosaik. Der er en klar grænse mellem de dyrkede arealer og de grønne å-dale, en tydelig grænse mellem de grønne græsarealer og sivskoven med mod å-løbene. Ind imellem ligger afgræssede arealer på de lave jorder som skarpt markerede firkanter.

- Den spændende og alsidige natur forsvinder, men her kan den blomstre igen, og området kan få en anden økonomisk betydning og blive til bedre natur.

 De 15-20 hektar lave jorde begge sider af bakkedraget kan blive et pilotprojekt, der kan vise, hvordan der kan samarbejdes om at skabe bedre natur i et område, hvor å-løbet allerede er del af et vandløbsrestaureringsprojekt, siger Anna Gudrun Worm.

- Men det er bare et eksempel. Mange steder i landskabet ligger der grønne klatter på to, fem eller 10 hektar som kan udnyttes bedre og få en anden værdi, både økonomisk og til gavn for naturen, hvis de kan indgå i græsningsfællesskaber.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden