Grus i maskineriet: Lovgivning kan ikke gradbøjes
Thisted kommune og Sårup Grusværk er uenige om fortsat indvinding af råstoffer i område med beskyttet natur
SÅRUP: Lovgivning og regler kan ikke gradbøjes.
Det siger Jens Kr. Yde (K), formand for Thisted Kommunes udvalg for erhverv, klima, miljø og teknik efter at udvalget på sit seneste møde blev orienteret om en efterhånden flere år gammel sag, der handler om en fornyet ansøgning om indvinding af råstoffer i et område med natur beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven.
Sagen handler om graveområdet i Sårup, hvor virksomheden Sårup Grusværk graver på baggrund af en gravetilladelse udstedt i 2014. Tilladelsen udløber i 2024..
I gravetilladelsen fra 2014 fremgår at der "inden gravning i områder, som er registreret som beskyttet natur, skal der søges om dispensation fra paragraf 3 i naturbeskyttelsesloven". I følge sagsfremstillingen mener virksomheden, at gravetilladelsen tilsidesætter hensynet til den beskyttede natur og ønsker fortsat at indvinde råstof uden at søge dispensation eller anlægge erstatningsnatur, som er et vilkår for en dispensation.
Thisted kommune vil derfor give virksomheden påbud om både at søge dispensation samt anlægge erstatningsnatur i forholdet en til to. Forholdet fremgår af retspraksis på området.
- Virksomheden har en anden opfattelse af tingene, blandt andet spørgsmålet om, hvor meget erstatningsnatur, der skal anlægges. Men reglerne er, som de er, det kan vi ikke gradbøje, siger Jens Kr. Yde.
Udvalgsformanden oplyser, at sagen ikke er afsluttet. Der er lagt op til nye drøftelser med virksomheden i januar. Håbet er, at der kan findes en model, der tager hensyn til alle forhold i sagen. Både virksomhedens interesser og til naturen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.