Volleyball

Gyser i 1. Division: Bedsteds damer vinder i femte sæt

Bedsted KFUM's damer leverede ikke den bedste indsats, men hev en sejr hjem til sidst

Bedsted KFUM's kvinder viste klassen i de afgørende sæt. Arkivfoto: Lars Pauli
Bedsted KFUM's kvinder viste klassen i de afgørende sæt. Arkivfoto: Lars Pauli

BEDSTED: Kvinderne fra Bedsted KFUM ligger godt til i toppen af 1. Division, og derfor var kravet også en sejr lørdag eftermiddag, da de fik besøg af bundholdet IF Lyseng. Det blev en sværere opgave for thyboerne, som skulle bruge fem sæt for at få en sejr på 3-2.

- Det var en dårlig indsats, og vi burde have været i stand til at afgøre det inden, vi kom ud i femte sæt, siger Flemming West, som er træner for Bedsted KFUM.

Første sæt startede forholdsvis tæt, hvor de to hold skiftedes til at tage føringen. Men ved stillingen 14-14 trak gæsterne fra og vandt seks bolde i træk. Hjemmeholdet kunne ikke hente føringen og tabte første sæt 21-25.

I andet sæt så det bedre ud for Bedsted KFUM. de trak hurtigt fra og førte undervejs 14-4. Det endte med, at Bedsted KFUM vandt andet sæt sikkert 25-14.

Men i tredje sæt begyndte spillet igen at halte for hjemmeholdet. IF lyseng trak fra 9-15, og det lykkedes aldrig for Bedsted KFUM at komme tilbage. Dermed blev det til endnu en sætsejr til gæsterne, som vandt tredje sæt 25-16-

- Indimellem frøs vi fuldstændigt og virkede rystet, og det skal vi kunne gøre bedre, siger Flemming West.

Der var pres på Bedsted KFUM inden fjerede sæt, da de skulle bruge en sætsejr for at få en sejr. Men her viste thyboerne høj klasse og viste, at de kan spille på et højere niveau. De vandt fjerede sæt overbevisende 25-14.

Dermed skulle det afgøres i femte sæt. Bedsted KFUM fortsatte det gode spil fra fjerede sæt og dominerede i femte sæt. Det endte med en sætsejr på 15-11 til Bedsted KFUM, som dermed også fik en hårdt tilkæmpet sejr. 

- Det var en dårlig kamp, men vi viste også i fjerede og femte sæt, at vi er bedre, og vi ligger fortsat godt i tabellen, siger Flemming West.

Kampfakta

Volleyball, 1. Division Kvinder

Bedsted KFUM

IF Lyseng

Resultat: 3-2

Sætscore: 21-25, 25-14, 16-25, 25-14 og 15-11

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden