Byggeri

Her bliver byen større: Plan om nyt boligområde i Tingstrup

Nu skal der planlægges for 20-25 boliger nyt boligområde i Tingstrup

Lokalplanområdet ligger indenfor den røde afgrænsning. Her bliver plads til 20-25 byggegrunde på det 4,5 ha. store areal - de fleste til åben-lav boligbebyggelse.
Lokalplanområdet ligger indenfor den røde afgrænsning. Her bliver plads til 20-25 byggegrunde på det 4,5 ha. store areal - de fleste til åben-lav boligbebyggelse. Illustration fra sagsfremstillingen

TINGSTRUP:  Der vil være plads til op til 25 nye boliggrunde i en ny udstykning nord for Thorstedvej i den vestlige del af Tingstrup.

Sådan fremgår det af sagsfremstillingen på dagsordenen til det seneste møde i kommunens udvalg for erhverv, klima, miljø og teknik, som på sit seneste møde sagde "ja" til at der kan sættes gang i planlægningen for et nyt boligområde ved Fogedsvej-Thorstedvej i Tingstrup.

- Det er umiddelbart en god sag, siger udvalgsformand Jens Kr. Yde om muligheden af at udstykke yderligere et antal byggegrunde i Tingstrup-området. Her er kommunen allerede i gang med at udstykke byggegrunde på et areal nord for Skolevænget. Dette område vil mod vest grænse op til den nordlige del af et kommende boligområde ved Fogedsvej-Torstedvej.

Området, der nu skal lokalplanlægges, ligger i øjeblikket i landzone, men vil med en ny lokalplan blive overført til byzone. I kommuneplanen er det allerede udlagt til boligformål.

Arealet er på 4,5 hektar. Her vil der være plads til 20-25 boliggrunde, størstedelen til åben-lav boligbebyggelse, fremgår det af sagsfremstillingen til udvalget. 

Den endelig udformning af arealet bliver fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen. Her vil udformningen af byggeriet og samt placeringen af boliger og friarealer blive fastlagt. 

Gå til relaterede emner

Forsiden