Her er beton fra 1942: Det er den ældste del af Hanstholm-fæstningen

Sådan forholder det sig med en lille tysk mandskabsbunker, som blev støbt i sommeren 1942 på en mark umiddelbart øst for et nutidigt parcelhuskvarter i Hanstholm.

Sammen med bunkeren, som nu er kommet frem i dagens lys, blev der i sommeren 1942 støbt 16 tilsvarende bunkers, hver med plads til seks mand, hvis opgave var at betjene to maskingeværstillinger - en på hver side af den enkelte bunker.

- Vi udgraver bunkeren, fordi den er en del af Hanstholm-fæstningens tidligste hovedforsvarslinje mod øst, forklarer museumsinspektør Jens Anderen, Bunkermuseum Hanstholm. Han var tirsdag var travlt optaget af at fritlægge den lille bunker med typebetegnelen "Unterstand Siegfried".

I forhold til størstedelen af de andre bunkers i Hanstholm-fæstningen, er den lille af størrelse og den blev, ligesom de 16 andre bunkers af samme type, sløjfet ret hurtigt efter opførelsen.

- Allerede i 1940 begyndte tyskerne at opføre bunkers til det tunge skyts, der blev stillet op i Hanstholm. Bunkerne til fæstningens 38-cemtimeter kanonbatteri stod klar i 1941. På det tidspunkt vurderede man ikke, at der var mulighed for et angreb på anlæggene fra land. England var trængt og på østfronten havde de tyske tropper fremgang, forklarer Jens Andersen.

Men den tyske offensiv på østfronten krævede masser af soldater, og det åbnede mulighed for en allieret landgang i Jammerbugten med efterfølgende mulighed for angreb på Hanstholm-fæstning fra øst. Sådan var de tyske overvejelser, da det i 1942 blev besluttet at udbygge fæstningen med en forsvarslinje, der skulle modstå et angreb fra øst.

- Midlet var de 17 små bunkers med deres maskingeværer - og foran dem et pigtrådshegn. Det hele var let - og småt i forhold til de meget store anlæg, der senere blev bygget med samme formål, men i en ny forsvarslinje, fortæller Jens Andersen.

Og faktisk gik der ikke lang tid fra anlæggene stod færdige til det stod klart, at de næppe kunne løse den opgave, de var tiltænkt.

- Allerede i august 1942 stod det klart for tyskerne, at forsvarslinjen lå placeret for langt mod øst. Det blev besluttet at opføre en ny hovedforsvarslinje mod øst og samtidig flytte den længere mod vest på Hanstholm-knuden, blandt andet fordi linjen ville blive kortere. Så de 17 små anlæg blev opgivet.

Jens Andersen forklarer, at tyskerne selv sløjfede anlæggene. Nogen blev sprængt, andre dækket til og enkelte af de små bunkers måtte  fjernes, fordi de lå i vejen for nogle af de anlæggene i den nye forsvarslinje.

- Men anlæggene er spændende, fordi de er en del af fæstningens tidligste forsvarslinje og fordi de er så små i forhold til de senere bunkers, der blev bygget i en ny forsvarslinje. Nu afdækker vi et af de små anlæg for at dokumentere det, men der er næppe udsigt til at gøre nogen fund, når vi kommer ind i bunkeren. Tyskerne har helt sikkert ryddet den, inden den blev dækket til, siger jens Andersen.

De små bunkers er ikke er indtegnet på de senere tyske kort over placeringen af fæstningens bunkers.

- Men anlæggene er kendte, for det er muligt at se dem på luftfotos af Hanstholm-fæstningen, så vi vidste godt, hvor vi skulle grave, siger Jens Andersen.

Tyskerne byggede i alt 81 Siegfried-bunkers i Danmark. Der er brugt 35 kubikmeter beton og 850 kilo armeringsjern i hver enkelt af dem.