Her går det godt: De brygger og brygger hos Thisted Bryghus
Det kan mærkes hos Thisted Bryghus, at danskerne holder ferie hjemme
THISTED: Det tegnede ellers til at blive en lunkent forår for Thisted Bryghus på grund af corona. Salget af fadøl styrtdykkede, men ølhungrende danskere fik stillet tørsten på anden vis, så året ender med at blive alt anden end en lunken oplevelse.
- Vi har solgt en del flaskeøl via supermarkeder, og nu er salget da fuldstændig eksploderet, siger brygmester Antoni Aagaard Madsen.
Derfor bliver der brygget på alle kar hos Thisted Bryghus i disse dage.
- Vi har et stort salg nu, så jeg tror, at vi indhenter meget af det forsømte forår. Der blev vi ellers noget bekymrede, siger Antoni Aagaard Madsen og fortsætter:
- Det er som om, at folk virkelig skal give den gas nu, så vi har været nødt til at sætte en nødplan i værk, så vi kan tappe mere fadøl, siger han.
Antoni Aagaard Madsen tror også, at det store antal turister i Thy er gode til at fylde glassene.
- Mine fornemmelser er, at mange holder ferie her i Thy i modsætning til København, hvor der er mere stille. Det giver travlhed hos os, siger han.
Turisterne plejer at kunne komme på rundvisning hos Thisted Bryghus. Det er foreløbigt annulleret på grund af corona.
- Vi tager det op til overvejelse igen 1. august, siger Antoni Aagaard Madsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.