Heste i klitterne skal gøre forskere klogere

Projekt ved Klitmøller skal gavne naturen og give viden om helårsafgræsning 

10 konik-heste, der er lukket ud på et stort, indhegnet areal syd for Klitmøller skal give viden om helårsafgræsning af klitnatur. <i>Privatfoto</i>

10 konik-heste, der er lukket ud på et stort, indhegnet areal syd for Klitmøller skal give viden om helårsafgræsning af klitnatur. Privatfoto

KLITMØLLER:I fredags blev 10 små konik-heste lukket ud på et kæmpestort indhegnet areal syd for Klitmøller. Her skal hestene gå og græsse året rundt. Ud over at pleje naturen skal afgræsningsprojektet også give forskere mere viden om effekten af helårsgræsning i klitnatur.

Det 224 hektar store område Trøjborg ved Klitmøller er udvalgt, fordi naturen her har stort potentiale for forbedring, fremgår det af en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen. Uden indgreb er klitnaturen i fare for at gro til i høje græsser og invasive arter som for eksempel rynket rose, også kendt som hybenrose, ligesom områdets klitsøer er ved at vokse til i tagrør. De græssende heste skal holde de uønskede vækster nede og skabe mere dynamik i landskabet.

- Hestene vil lave en masse sandhuller, der giver nye levesteder for en række arter. Vi ved, at mange insekter og en art som markfirben har brug for bare sandflader til fødesøgning, solbadning, æglægning med mere. Men vi har brug for mere viden om, hvordan naturen her præcist responderer på denne type græsning, udtaler biolog Cornelia Maj Christensen fra Naturstyrelsen.

Sommerfugle som argusblåfugl og klitperlemorssommerfugl er nogle af de arter, der forventes at få gavn af indsatsen.

Projektet er et samarbejde mellem Naturstyrelsen Thy, Nationalpark Thy og Thisted Kommune, og det bliver fulgt af en ekspertgruppe fra Aarhus Universitet, der skal undersøge helårsgræsningens effekt på klitnaturen. Det er finansieret af 15. Juni Fonden og løber frem til 2026 med løbende evaluering.

Naturstyrelsen understreger, at projektet er udformet, så det tager størst muligt hensyn til områdets friluftsliv. Der sikres god adgang til området via 14 klaplåger og fire led i hegningen. Hunde skal være i snor, som alle andre steder, og Naturstyrelsen anbefaler, at man går uden om hestene. Derudover er det ikke tilladt at fodre dyrene, da det forhindrer deres naturlige adfærd på arealet.

Sideløbende med natureffekten er det et formuleret mål, at projektet også undersøger hestenes og græsningens påvirkning på den rekreative brug af området. Det sker blandt andet med tanke på de kommende naturnationalparker, hvor der netop også er planer om helårsgræsning.

Projektet omfatter dette område syd for Klitmøller. <i>SDFE / Naturstyrelsen</i>

Projektet omfatter dette område syd for Klitmøller. SDFE / Naturstyrelsen

Det er en privat dyreholder, der har købt de 10 konik-heste i Tyskland specielt til dette formål, oplyser Cornelia Maj Christensen.

Konik-hesten er en gammel, polsk hesterace, nærmest en pony, som er robust, nøjsom og omgængelig.

Styrelsen vurderer, at området indeholder rigeligt med føde året rundt til det antal heste, der skal gå der, og at der er gode områder med ly og tørt leje inde i skoven. Derudover rummer området naturligt forekommende vand, og der etableres to drikkeområder. Hestene tilses dagligt af den private dyreholder. I tilfælde af ekstremt vejr er der udarbejdet en beredskabsplan for håndtering af hestene, fremhæves det i pressemeddelelsen fra Naturstyrelsen Thy.

Hestene er udstyret med gps, så deres brug af området kan kortlægges og så det er nemmere for dyreholder at finde hestene på det store areal.

- Det bliver spændende at se, hvor de kommer til at gå henne. Lige nu går de meget nede i den sydlige del, hvor der er revling, men hvor det også er domineret meget af rød svingel og bølget bunke og forskellige andre græsser, som vi faktisk gerne vil af med, fortæller Cornelia Maj Christensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden