Høj musik gav fangst af kokain og tyvekoster
Naboklager betød sigtelser for euforiserende stoffer og hæleri for to mænd fra Thisted
THISTED: Den der lever stille, lever godt.
Det gamle ordsprog gælder formentlig ikke mindst for folk på den forkerte side af loven. Men lørdag aften invitererede en 25-årig mand Munkevej i Thisted politiet til at komme på besøg, da han spillede så høj musik, at det gav anledning til klager fra naboer.
Da politiet kom til stede hos den 25-årige - der betegnes som "en bekendt af politet" - fandt man lejligheden knap syv gram kokain samt en række tyvekoster, der alle stammer fra tyverier, begået den 18. december i fire forretninger i Thisted: Intersport Kop & kande, Imerco og H & L.
Den 25-årige nægter at have begået tyverierne, men sigtes for hæleri. Og det samme gør - for en del af tyvekosternes vedkommende - en 41-årig mand fra Thisted, der også befandt sig i lejligheden, oplyser Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.