Hvornår lugter det for landligt: Lugt af gris bliver en politisk sag

Hvor meget må det lugte af gris på landet, før det lugter for meget i naboernes næser - det skal kommunalbestyrelsen drøfte

Det luger af gris på landet, men der er grænser for, hvor meget det må lugte hos naboerne til en svineproduktion. Derfor er der afstandskrav, som skal overholdes.Arkivfoto

Det luger af gris på landet, men der er grænser for, hvor meget det må lugte hos naboerne til en svineproduktion. Derfor er der afstandskrav, som skal overholdes.Arkivfoto

HJARDEMÅL:Hvor meget må det lufte af gris i Hjardemål by, før lugten er for kraftig.

Det skal kommunalbestyrelse af afgøre i en sag om afstandskrav til en svineproduktion knap en kilometer sydvest for Hjardemål.

Et flertal i udvalget for klima, miljø og teknik er indstillet på at dispensere fra afstandskravene, men Peter Skriver Nielsen (S) og Joachim Plaetner Kjeldsen (AL) sagde ”nej” - og sidstnævnte ønsker sagen afgjort i kommunalbestyrelsen.

Forenklet sagt beskriver reglerne for lugt, hvor langt der skal være mellem bebyggelse og som her en svineproduktion, for at griselugten ikke overstiger det tilladelige. Hvis det eksempelvis er 1000 meter, vil det være muligt at dispensere fra det afstandskrav, hvis tekniske løsninger kan nedbringe lugten fra produktionen.

- I den konkrete sag er der ikke taget initiativer til tekniske løsninger, der kan nedbringe lugten fra produktionen i Hjardemål by, og det er en af årsagerne til, at jeg ikke mener, vi skal dispensere fra reglerne, siger Joachim Plaetner Kjeldsen.

Han tilføjer, at en dispensation i den konkrete sag, kan udløse en stribe ansøgninger om dispensation fra andre landmænd.

- Dispenserer vi et sted, vil det fjerne forvaltningens grundlag for at forvalte efter de gældende regler og så risikerer vi som politikere at sidde med en masse sager om dispensation, siger Joachim Plaetner Kjeldsen og tilføjer, at en dispensation heller ikke er fair i forhold til de landmænd, som tidligere har fået en sag afgjort i henhold til reglerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.