Hyldest til driftig baby-erhvervsmand: Malles Plads indviet

Snedsteds nye plads fik sit navn onsdag formiddag

Onsdag 11. maj blev Th. Malles Plads indviet i Snedsted. Viceborgmester i Thisted Kommune Kris Yde holdt tale i dagens anledning, og repræsentanter for familien Malle overværede seancen. <i>Foto: Bo Lehm</i>

Onsdag 11. maj blev Th. Malles Plads indviet i Snedsted. Viceborgmester i Thisted Kommune Kris Yde holdt tale i dagens anledning, og repræsentanter for familien Malle overværede seancen. Foto: Bo Lehm

SNEDSTED:Onsdag formiddag trodsede omkring 70 borgere forårsregnen for at deltage i indvielsen af Th. Malles Plads i Snedsted.

Viceborgmester i Thisted Kommune Kris Yde (K) var inviteret til at holde tale i dagens anledning.

I talen gengav Kris Yde mange gode anekdoter fra Theodor Malles virke, fortæller formand for Snedsted Borger- og Erhvervsforening Anja Elisabeth Kristensen.

- Theodor Malle har betyder meget for Snedsted, og derfor skal det selvfølgelig værdsættes. Vi er sikre på, at det bliver en plads, som byens borgere gerne vil komme på, siger Anja Elisabeth Kristensen.

Med ved indvielsen var også repræsentanter fra Malle-familien, heriblandt Theodor Malles søn Jørgen Malle og barneban Stense Malle.

Anledningen for navngivning af pladsen er, at det i år er 100 år siden, Theodor Malle kunne slå dørene op til det, der med tiden udviklede sig til et decideret babymekka, som for alvor satte Snedsted på Danmarkskortet.

Theodor Malle blev udlært karetmager i 1922. Samme år åbnede han en købmandsforretning, som han senere supplerede med kulhandel og produktion af barnevogne.

Han byggede flere forretninger af betydelig størrelse, men mest markant det store barnevogns- og møbelmagasin som i dag er Babysam.

Theodor Malle var dog også kendt som lidt af en social velgører, selvom det foregik i stilhed. Alle kunne købe på afbetaling hos Malle, uanset deres indkomstforhold. Hvis familiens budget ikke rakte til afdrag, tilbød Malle gerne, at gælden kunne betales af med arbejdstimer i butikken.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden