Alarmcentralen

Kutter sank sent mandag aften: To fiskere ombord reddet

To fiskere ombord reddet af kolleger

Kutteren var sunket, inden C.B. Claudi kunne nå frem - så den returnerede til Hansholm Havn, mens redningsstationens "akut-båd" var fremme på cirka tre kvarter.
Kutteren var sunket, inden C.B. Claudi kunne nå frem - så den returnerede til Hansholm Havn, mens redningsstationens "akut-båd" var fremme på cirka tre kvarter. Foto: Redningsstation Hanstholm

Opdateret kl. 11:11

Mens 2. påskedag gik på hæld, gik alarmen 25 sømil vest fra Hanstholm.

Et dansk fiskefartøj var kommet i store problemer, og Joint Rescue Coordination Centre sendte en helikopter i luften, ligesom Redningsstation Hanstholm blev kaldt ud.

Her satte man straks to både i vandet - den hurtige og ti meter lange FRB11 samt den større C.B. Claudi.

- Meldingen går på, at kutteren er ved at synke, men den befinder sig ved en banke, hvor der også er en del andre fiskefartøjer, fortæller Morten Olsen, der er bådfører og stationsleder på redningsstationen, til Nordjyske.

Det tog den hurtigste af bådene cirka tre kvarter at nå frem, da der var pænt med bølger.

- Da vi kommer frem, er båden sunket. På vej derud får vi at vide, at de to fiskere ombord er reddet over på et andet fartøj i området, oplyser stationslederen.

Undervejs vendte C.B. Claudi retur til havnen i Hanstholm, mens redningsstationens folk i FRB11 samlede enkelte vragdele op fra det sunkne skib.

Arkivfoto: Bo Lehm

Morten Olsen kender ikke årsagen til, at kutteren kom i problemer - men meldingen er, at de to fiskere, der blev reddet, er ok.

I kommentarfeltet under et opslag om aktionen på redningsstationens facebook-side fremgår det, at der skulle være tale om kutteren Blue Ocean HM 119.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden