Ulykker

I kritisk tilstand: Mand faldt ned fra stillads

En mand fra Hanstholm er i kritisk tilstand efter et fald på tre en halv meter 

Manden blev fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital. 
Manden blev fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.  Arkivfoto

THISTED: En 59-årig mand fra Hanstholm er tidligt lørdag morgen indlagt på Aalborg Universitetshospital med svære kvæstelser i hovedet efter et fald sent fredag.

Ulykken skete kort før midnat på en ejendom nord for Thisted, hvor manden var på besøg hos familie.

Manden var kravlet op til en kvist på huset, hvor der var set flagermus. Her styrtede han fra et stillads i tre en halv meters højde og ramte hovedet ned i en træ-terrasse, forklarer vagtchef Jens Claumarch, Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 59-årige mand pådrog sig alvorlige læsioner i hovedet, og han blev i hast fløjet med helikopter til Aalborg Universitetshospital, hvor han ifølge vagtchefen er i kritisk tilstand. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden