Ildebrandsslukning

Indsatsleder efter brand i sommerhusområde: Der er rigtigt tørt!

Arbejde med ukrudtsbrænder satte ild i små 50 kvm lyng og højt græs, som gik tæt forbi sommerhus

Uforsigtig brug af ukrudtsbrændere er hvert år skyld i en lang række brande. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Uforsigtig brug af ukrudtsbrændere er hvert år skyld i en lang række brande. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 18:16

LILD STRAND: Trods spredte og nogle steder også voldsomme regnskyl i Nordjylland de seneste dage, er der stadig tørt ude i naturen.

Det fik en sommerhusejer på Horsbakkevej ved Lild Strand set med egne øjne, da han søndag eftermiddag arbejdede med en ukrudtsbrænder ved sommerhuset. Pludselig var der ild i andet og mere i mere end ukrudtet ved sommerhuset - flammerne tog også fat i lyng og højt græs omkring sommerhuset.

Sommerhusejeren forsøgte selv at holde ilden stangen med vandet fra en vandslange, men flammerne døde først, da Nordjyllands Beredskab nåede frem med brandfolk fra stationen i Frøstrup og et slukningsfartøj fra Fjerritslev.

Ild tæt på sommerhus

Da de fik slukket den sidste glød, var godt 40 kvm. lyng og højt græs blevet brændt af.

- Ilden var rimeligt tæt på sommerhuset. Den er gået parallelt med huset, og der er ingen materielle skader, siger indsatsleder Nicolai Kanstrup fra Nordjyllands Beredskab.

Han opfordrer folk til at være uhyre forsigtig med brug af åben ild i området.

- Der er rigtigt tørt, og man kan høre, det knaser, når vi går rundt i området, og så er der en del vind, så vi opfordrer folk til at være påpasselige, siger indsatslederen.

Vagtchef Jan Nørrum fra Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at arbejde med en ukrudtsbrænder er skyld i branden, og at der derfor bliver rejst sigtelse for brud på beredskabsloven.

En sommerhusbeboer blev bragt til sygehus til tjek for mulig røgforgiftning, fordi han havde indåndet røg fra branden, oplyser politiet.

Læs også:

Nordjyllands Beredskab om søndagens brand ved Lild Strand:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden