Politik

Jeg er pavestolt af min kone: Ministerpost til politiker-ægtepar

I Sorø bor to folketingspolitikere under samme tag som mand og kone - nu er den ene af dem også minister, og det er hendes mand rigtig stolt af

Torsten Schack Pedersen er den ene part i politikerægteskabet, men det var hans kone, Louise Schack Elholm, som onsdag aften fik opringningen med besked om, at hun var ny kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde.
Torsten Schack Pedersen er den ene part i politikerægteskabet, men det var hans kone, Louise Schack Elholm, som onsdag aften fik opringningen med besked om, at hun var ny kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde. Arkivfoto: Claus Søndberg

THISTED: Telefonen var fuldt opladet, hvis nu opkaldet kom. Det kom. Lidt sent og ikke med den besked, han havde håbet på. Der var ikke blevet en plads på ministerholdet i den nye SVM-regering til Torsten Schack Pedersen.

- Næh, jeg var da ærgerlig over, at min telefon ikke ringede med den besked, siger Torsten Schack Pedersen, valgt for Venstre i Thisted-kredsen om sin umiddelbare følelse hen over de sene aftentimer onsdag.

Her ventede han som et af flere folketingsmedlemmer fra regeringspartierne Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet på opringningen med besked om, at den ministerpost, enhver folketingspolitiker drømmer om, nu var en realitet.

Da Torsten Schack Pedersens telefon ringede, var det med, hvad han selv kalder for en trist besked. Der var ingen ministerpost til ham.

- Men jeg fik en god snak med min partiformand, siger Torsten Schack Pedersen, som her og nu ikke vil uddybe, om han under samtalen fik en orientering om, hvilke hverv han skal varetage fremover.

 Hans telefon var imidlertid ikke den eneste, der ringede i hjemmet i Sorø. Det gjorde hans kones også. Torsten Schack Pedersen er gift med Louise Schack Elholm, som er ny kirkeminister, minister for landdistrikter og for nordisk samarbejde.

Så hvis der blev grædt lidt med det ene øje, blev der også smilet med det andet. Og smilet stort.

- Jeg er pavestolt af min kone. Hun har været i folketinget i 15 år og jeg i 17 et halvt, og vi har begge drømt om en ministerpost. Det har været lidt af et familieprojekt, siger Torsten Schack Pedersen, som torsdag eftermiddag var med sin hustru til ministeroverdragelse.

Det samme var i øvrigt både hans forældre og svigerforældre, som gennem årene i høj grad har støttet det politiske projekt i familien, som også tæller to børn, Daniel og Sofie på 15 og 12.

- Mine forældre trodsede vejret og tog turen fra Thisted til Sorø i bil sent natten til torsdag for at være med, fortæller Torsten Schack Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden