Jobskifte: Ny mand i formandsstolen
Peter Larsen (V) skal stå i spidsen for børne- og familieområdet - nu trækker han i arbejdstøjet
THISTED: Thisted Kommune har fået byttet lidt rundt på posterne, da Peter Larsen (V) netop er blevet valgt til formand for børne- og familieudvalget. Han har været med i kommunalbestyrelsen i syv år og har alle årene været medlem af økonomiudvalget. Han har overtaget posten efter Søren Kanne Zohnesen (V), der siden kommunalvalget i 2017 har været formand for udvalget. Nu bliver det til gengæld Søren Kanne Zohnesen tur til at sidde i økonomiudvalget.
- På vores udvalgsmøde kom det formelle på plads, siger Peter Larsen, der ser frem til for alvor at trække i arbejdstøjet på børne- og familieområdet. Han lover dog, at der ikke bliver tale om de store ændringer.
- Vi har det sidste års tid haft en speciel situation, og det påvirker det område i voldsom grad. Derfor er det vigtigt, at der kommer ro omkring både skoler og daginstitutioner, siger udvalgsformanden, som håber på, at 2021 bliver et år, hvor verden vender tilbage til sin normale rytme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.