K-forslag i skoledebat: Passer ikke med virkeligheden

THISTED:Lærerne på Thisted Kommunes folkeskoler skal undervise mere i fremtiden. Helt præcis skal de være 770 timer årligt på deres skole mod nu 750 timer. 

Det fremgår af et læserbrev fra Karsten Molander og Markus Munk Jensen, henholdsvis formand for det Konservative Folkeparti i Thy og for KU i Thy. Læserbrevet, som er et indspark i den igangværende debat om den fremtidige skolestruktur i Thisted Kommune, blev bragt i Nordjyske 4. maj.

Problemet er bare, at forslaget fra det konservative bagland, rummer nogle fejl, mener Philip Lehn Brand, formand for Thy-Mors Lærerkreds.

"I Morsø Kommune er en folkeskolelærer cirka 800 timer om året på sin skole. I Thisted ligger det tal på 750. Vi ønsker at hæve tallet til 770 timer, hvilket vil give en besparelse på 4,8 mio. kroner om året - også i årene fremover", står der i det konservative læserbrev.

- I både Thisted og Morsø kommuner er der allerede nu mulighed for at planlægge med op til +800 timer årligt for en lærer. Vel at mærke, hvis læreren kun underviser og ikke har andre opgaver, forklarer Philip Lehn Brandt og tilføjer, at kun et fåtal af lærerne kun underviser. Timetallet på 750 er fastsat i lærernes nuværende aftale om arbejdstid.

- Ud over undervisningstimerne varetager lærerne rigtig mange andre opgaver, siger Philip Lehn Brand og peger blandt andet på opgaver i forbindelse med samarbejdet mellem skole og hjem og på tidskrævende aktiviteter i forbindelse med inklusionsopgaver og med lærerens arbejde med sårbare og udsatte børn.

- Det er arbejdsopgaver, som tager mange lærerressourcer til samarbejde med PPR, forældre og andre. Opgaverne kommer oveni andre opgaver, som læreren også skal varetage overfor 20-25 børn i en klasse, som ikke er ens, siger Philip Lehn Brand.

Han understreger, at de 750 timer, lærerne i bruger til ren undervisning, er et flot tal.

- Man kan sagtens sige, at lærerne skal levere flere undervisningstimer, så der kan spares nogle lærere, men man må også være opmærksom, at der skal være nogle lærere, som vil påtage sig at arbejde på de vilkår. Man skal også se skolen som en arbejdsplads og et sted, hvor der skal leveres undervisning med kvalitet. Man kan sagtens lave en regnearksløsning, men den skal gerne være i overensstemmelse med virkeligheden, siger Philip Lehn Brand.

Lige nu oplever Thy og Mors ikke lærermangel i samme omfang som andre steder i landet, siger  lærerkredsformanden.

 - Men man skal ikke se ret langt ned i tallene for at får øje på en situation, hvor det bliver sværere at skaffe lærere. Derfor er det også vigtigt at have øje for, hvordan der laves en god skole for lærere og for elever, siger Philip Lehn Brand.

Han forklarer, at Thy-Mors Lærerkreds ikke er indstillet på af formulere et høringssvar som sit bidrag til den igangværende høring af forslaget til ny skolestruktur.

- Vi har lærere på alle skoler og må se på det samlede skolevæsen. Vi kan forholde os til økonomien og til, hvor tyndt pengene smøres ud, men beslutningen om, hvor i kommunen skolerne skal ligge, er et politisk valg, men også et fravalg, siger Philip Lehn Brand, som i lighed med mange andre af venter den politiske beslutning, som kommunalbestyrelsen træffer 27. juni, når der tages politisk stilling til kommunens nye skolestruktur.