Brandudrykning

Karklud udløste røg i køkken

Ældre beboer i ejendom i Vestergade i Thisted måtte tirsdag på sygehus til tjek for røgskade

Der var røg i Vestergade, men ingen brand. Foto Peter Mørk
Der var røg i Vestergade, men ingen brand. Foto Peter Mørk

Opdateret kl. 10:15

THISTED: Omkring kvart i ni tirsdag måtte Nordjyllands Beredskab kaldes til en ejendom i Vestergade i Thisted på grund af røgudvikling. En ældre kvinde havde sat en karklud til at koge i en gryde på komfuret og derefter glemt at holde øje med den.

Det blev hurtigt stoppet, men kvinden blev tjekket både i ambulancen og på sygehuset i Thisted for røgskade.

- Vi luftede bygningen grundigt ud, og vi har bestilt skadeservice på bygningen, siger indsatsleder Rasmus Evaldsen.

Forsiden