Kinesiske øjne på Nationalpark Thy: De kom for at hente inspiration

Kinesisk delegation henter inspiration i Nationalpark Thy til naturbeskyttelse i Sichuan-provinsen, som har en ”panda-nationalpark”

Delegationen besøgte Lodbjerg Fyr og udstillingen her. I midten i hids jakke Liu Bing, leder af delegationen fra Sichuan-provinsen, hvor der er i alt 519 naturbeskyttede områder.Privatfoto

Delegationen besøgte Lodbjerg Fyr og udstillingen her. I midten i hids jakke Liu Bing, leder af delegationen fra Sichuan-provinsen, hvor der er i alt 519 naturbeskyttede områder.Privatfoto

THY:Selv om der er forskel i størrelserne, kan Nationalpark Thy med et areal på 244 kvadratkilometer godt være til inspiration for en delegation fra den kinesiske Sichuan-provins. Ud over en nationalpark for pandaer med et areal på godt 20.000 kvadratkilometer også rummer provinsen en lang række naturreservater, naturparker og andre særlige naturområder.

Delegationen er på studietur i Europa og har besøgt Nationalpark Thy for at hente inspiration til at etablere et system til naturbeskyttelse, hvor nationalparkerne er et primært organ, forklarer Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy.

Delegationen fra Sichuan-provinsen, fem embedsmænd fra fire organisatoriske enheder, var særligt interesserede i udviklingen af Nationalpark Thy.

Else Østergaard Andersen oplyser, at spørgsmål om fundraising og drift samt organiseringen af arbejdet i Nationalpark Thy havde gæsternes interesse. Herunder blandt andet sammensætning og udpegning af nationalparkens bestyrelse og arbejdet med at involvere frivillige i aktiviteter tilknyttet nationalparken.

Økonomien, herunder hvor meget staten støtter med over finansloven og hvor meget, der skaffes fra fonde, fra Thisted kommune og fra andre kilder blev også drøftet.

Sichuan-provinsen er pandaens hjemsted. Gennem fire store undersøgelser er det påvist, at der nu er 1864 store, vildtlevende pandaer samt 375 i fangeskab - herunder de to, som under stor bevågenhed er udlånt til zoologisk have i København.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.