Kokain

Kokain-kunder fra hele landet tog turen til Skive

Kun 122 af de 275 sigtede kokain-købere hos Skives "Porsche-bande" har fast adresse i Skive kommune

Porsche-bandet har solgt kokain i lange baner i Skive, men størstedelen af kunderne er udenbys - kun 122 af 275 sigtede købere har adresse i Skive Kommune, oplyser lokalpolitiet i Skive
Porsche-bandet har solgt kokain i lange baner i Skive, men størstedelen af kunderne er udenbys - kun 122 af 275 sigtede købere har adresse i Skive Kommune, oplyser lokalpolitiet i Skive

Opdateret kl. 13:30

SKIVE: Uden kunder, intet marked. Det gælder også, når varen er kokain.

Og netop den vare har den såkaldte "Porsche-bande" i Skive udbudt i rigt mål, indtil politiet satte en stopper for forretningen. Det er endt med sigtelser af 275 af bandens kunder.

Men de 275 sigtede er langt fra lokale alle sammen, oplyser lokalpolitiet i Skive.

- 122 af de sigtede er borgere fra Skive kommune, resten kommer fra kommuner spredt ud over det meste af landet, forklarer politikommissær Lars Mikkelsen, som har set nærmere på tallene.

De viser også, at blandt de 122 sigtede fra Skive Kommune er to under 18 år, 66 er i alderen fra 18 til 24 år og 54 er ældre end 25 år. Hovedparten er mænd, for der er blot 17 kvinder blandt de 122 sigtede med adresse i kommunen.

- Ser man på alle de øvrige sigtede i sagen, som kommer de fra hele landet. De har købt kokain i Skive i den periode, Porsche-banden har været aktiv, men de har ikke haft fast bopæl i kommunen. Deres relation har været enten af arbejdsmæssig eller familiemæssig karakter.

Lars Mikkelsen oplyser, at der blandt de sigtede er 12 kunder med bopæl i Viborg Kommune. Fire har adresse i Morsø Kommune, og tre sigtede er fra Thisted Kommune.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden